Citroen C5 2,0 Dynamique

C5´eren er i sit es på motorvejen, men går heller ikke af vejen for et sving i ny og næ C5´eren er i sit es på motorvejen, men går heller ikke af vejen for et sving i ny og næ
Skrevet 1. jan 2009 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Skovløber med for korte ben

Se mere om: hdi, citroen, motor

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Citroen univers.

Citroën

Den nye C5 kan lide maraton, cross country og sprit, men den mister pustem

af Carsten Nymann

En af de største positive overraskelser i år. Sådan opfatter jeg generelt Citroën’s nye C5, som formår både at være ægte fransk uden at være sær, og at være komfortabel uden at køre som en udtrådt sutsko. Med andre ord har Citroën sat sine to franske fætre fra Peugeot og Renault godt og grundigt fast i den franske fromage, mens tyskerne og japanerne godt kan kigge sig nervøst over ­skulderen.
Det bedste ved C5 er, at den trods alle sine dyder ikke er specielt dyr. I hvert fald på overfladen. Denne 2-liters benziner har f.eks. trods sin fornuftige pris alt det meste nødvendige udstyr såsom regnsensor, Bluetooth, læderrat, splitbagsæde m.m.
Problemet er bare, at lige nøjagtigt denne variant slet ikke er det bedste C5-køb i længden. Et blik i den nærtstående databoks viser, at bilens brændstoføkonomi er alt andet end imponerende. Og det skyldes ikke kun, at der er benzin i tanken. Af uvisse årsager har Citroën valgt at montere C5 med en kortbenet 5-trins gearkasse, som sikrer pæne accelerationstider i den tunge bil, men som koster gevaldigt på langturskomforten – og brændstofforbruget.
C5 er en opvisning i overlegne komfortegenskaber og ved god motorvejshastighed er der fuldstændig tavst i kabinen – ­bortset fra, at motoren pisker afsted med 3.000-4.000 omdrejninger og lyder så anstrengt som Finans­ministeren på en halvmaraton. Det er virkelig en skam, for det amputerer lidt det gode indtryk af bilen i øvrigt. Så hvad er løsningen? Ét bud er varianten med 1,6-liters HDi-motor med 109 hk, som koster præcis det samme som testbilen her. Den har godt nok også kun fem gear, men den har bedre moment, opererer ved andre omdrejningstal end benzineren og har bedre brændstoføkonomi. Et andet og endnu bedre bud kunne være at ofre 20.000 kr. på en 2,0 HDi med 136 hk og 6-trins gearkasse. Dén er perfekt.  

Citroen C5 2,0 Dynamique   
Motor    R4, 1.997 cm³, 16V
Ydelse    140 hk ved 6.000 o/min
    200 Nm ved 4.000 o/min
Topfart 210 km/t     0-100 km/t 10,7 sek.
EU-miks 11,9 km/l    Årlige afgifter 4.000 kr.
Mål (L/B/H)    478/185/146 cm
Vægt/last/påhæng    1.655/398/1.500 kg
Bagagerum    505 liter
Dæk    225/55R17V
Reservedelsprisindeks    123
Værditab/3 år    123.500 kr. (38 pct.)
Pris    324.990 kr.

Vi synes... 

At Citroën ikke har sat en 6-trins gearkasse i denne ellers fremragende C5 må karakteriseres som en brøler.

 

 

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud