Racerudgave af Audi R8

041600100_1228139800.jpg
041600100_1228139800.jpg
Skrevet 8. dec 2008 af Steen Bachmann. Foto: bilmagasinet.dk

V10-motor, 6-trins sekventielt gear og drabelige vinger

Se mere om: r8, racing, v10, gt3, porsche, audi, motor

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Porsche og Audi univers.

Porsche Audi

R8 LMS er Audis første racerbil, der udelukkende er udviklet til kundebrug. Den har en revideret udgave af Audis egen V10-motor, der blandt andet anvendes i Audi RS6, S8 og Lamborghini Gallardo, og ydelsen opgives til over 500 hk.

R8 LMS vil kunne opleves på de europæiske racerbaner i 2009-sæsonen. Op til otte privatejede biler vil deltage i forskellige europæiske serier og i 24-timers løbet på Nürburgring, hvor Audi vil tilbyde en specialbygget langdistanceudgave. Fabrikken selv deltager ikke i racing med bilen i 2009.

GT3-reglementet tillader ikke firehjulstræk, så Audi har konstrueret en 6-trins sekventiel gearkasse og et baghjulstræk til R8 LMS. Det oplyses ikke, om gearkasse og baghjulstræk vil finde vej til gadeversionen af R8, som raceren er baseret på, og Audi oplyser heller ikke, om der kommer en gadeversion af raceren.

En R8 GT3 med nummerplader a la Porsche 911 GT3 RS og Ferraris Challenge Stradale-modeller vil ellers være noget, der kunne få bilentusiaster over hele verden op af stolene. Audis kommentar til en eventuel gadeversion er, at "R8 GT3 vil tilbyde kunder en racing sportsvogn udstyret med hightech teknologi i typisk Audi-kvalitet, men som alligevel vil være let at køre."

Undervognen er næsten udelukkende konstrueret af komponenter fra gadebilen, mens de store vinger for og bag er unikke. Bilen kørte første gang i august 2008 med Frank Biela bag rattet, og udvikles af Audi Sport og quattro GmbH i Neckarsulm, Tyskland, hvor den vil blive samlet fra 2009. Desuden medvirker sportsvognskørerne Christian Abt og Frank Stippler til udviklingen.

Kundebiler vil kunne leveres fra efteråret 2009 i fuldt racetrim klar til at køre løb i GT3-klassen for 262.000 euro fra fabrikken, ca. 1,9 mio. kr. ekskl. moms.

Læs kommentarer

Se lige her!

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud