Scirocco hot i Essen

Ny front og sideskørter på ABT-Scirocco
Ny front og sideskørter på ABT-Scirocco
Skrevet 2. dec 2008 af Carsten Nymann. Foto: bilmagasinet.dk

VW's nye coupé er et hit blandt styling-folket

Se mere om: scirocco, essen, tuning, styling, vw, motor

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Vw univers.

VW
Europa's største tuning/styling-messe er skudt i gang i Essen, og VW Scirocco er naturligt nok populær hos udstillerne.

Både VW selv og nogle af de største eftermarkeds-firmaer har kastet sig over den lille sportscoupé.

VW udstiller således en særlig Collectors Edition af Scirocco, som produceres i 100 eksemplarer hver med sit nummer stemplet i rattet.



Collectors Editon er baseret på Scirocco 2,0TSI med 200 hk, den er pakket med udstyr, lakeret i en særlig Oryx-hvid og har - til den musikglade køber - såkaldt Berry White-læderindtræk.

Også det store tyske tuning/styling-firma ABT har haft fingrene i Scirocco og er klar med en ny stor pakke til eftermontering.



Bilen er lakeret i en skrigende grøn kulør, der minder om den, som det oprindelig Iroc-koncept blev præsenteret i.

ABT har givet bilen et komplet bodykit, der inkluderer ny front, sideskørter, bagskørt, spoiler, diffuser og lodret stablede afgangsrør.

Bilen er desuden sænket ca. 30 mm. og fælgene fås i størrelse 18-20 tommer.

Til at begynde med leverer ABT også tuningskit til den 1,4-liters TSI-motor, som nu yder 200 hk, samt til den 2-liters TDI-motor, som får 170 hk..

Senere følger en opgradering af 2,0TSI, som får i omegnen af 240 hk - større bremser leveres i øvrigt også af ABT.

Generelt er Scirocco ualmindeligt populær, selv det tyske transportministerium har fået øjnene op for bilens tiltrækningskraft.

En særlig TUNE IT! SAFE!-version af Scirocco, som skal opfordre de unge til at ændre deres biler på en sikker måde med dele, der lever op til myndighedernes krav, udstilles i Essen.

Bilen er udstyret til at ligne en politibil og har bla. specialdæk leveret af Hankook.

Se mere på Essen Motor Show's hjemmeside

Læs kommentarer

Se lige her!

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud