"The Fuel of Satan" (Satans brændstof) er det udtryk, Jeremy Clarkson fra Top Gear anvender om diesel. Han bryder sig ikke om det, og hidtil har Porsche været enig med ham. Aldrig tidligere har Porsche haft diesel i motorrummet - hverken for eller bag.
Da Porsche præsenterede Cayenne, blev der spekuleret i, om en dieselversion var på vej. Det blev klart afvist af Porsche, der pointerede, at diesel ikke er det rette brændstof for en Porsche.
Men nu kommer den. I går annoncerede Stuttgart-fabrikken, at Cayenne introduceres i en diesel-version i Europa til februar.
Man kunne så vente, at der var tale om en ægte "dunder-diesel" i stil med "VW Touareg V10 TDi" eller lignende, men det er det ikke. Porsche nøjes med V6 turbodiesel på 240 hk, købt hos VW.
Porsche underskylder sig med ny lovgivning, der har øget efterspørgslen efter dieselvarianter i hele Europa, samt at Porsches opkøb af VW-aktier har åbnet mulighederne for anvendelse af dieselmotorer i Porsche.
Hvem ved, måske er der en Porsche 911 diesel på vej?
Læs kommentarer

Porsche Cayenne diesel

