Toyota iQ til Yaris-priser

iQ er 299 cm lang, men har god plads på de forreste to pladser
iQ er 299 cm lang, men har god plads på de forreste to pladser
Skrevet 14. okt 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Britiske priser på Toyotas nye darling, men hvad skal den koste i Danmark?

Se mere om: esc, priser, toyota, motor

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Toyota univers.

Toyota

Toyota iQ bliver forårets store nyhed i Danmark. Mikrobilen har efter planen dansk premiere i marts, men da den danske importør endnu ikke har aftalt priser med fabrikken, kender vi ikke prisniveauet.

Britiske priser blev imidlertid offentliggjort mandag og giver et hint om, hvor Toyota placerer bilen prismæssigt på et af de store europæiske markeder.

iQ fås fra 9.495 pund for billigste variant med 1,0-liters motor, 5-trins manuelt gear, aircon, elsidespejle med varme, 15" alufælge og musikanlæg med 6 højttalere. ESC-stabilitetssystem og aux-stik for iPod og mp3 er standard.

En Toyota Aygo med samme motor og gearkasse og et musikanlæg med 4 højttalere, men uden aircon og ESC-system, koster 7.675 pund.

Toyota Yaris med samme motor og gearkasse, men minus aircon og ESC, koster 9.405 pund.

Toyota iQ er altså prissat væsenligt højere end den billige Aygo, men på niveau med Yaris på det britiske marked. Man kan intet konkludere om danske priser ved at se på de britiske, men priserne giver et praj om, hvordan Toyota selv betragter iQ's position i modelprogrammet.

For iQ taler, at den har forventet højt sikkerhedsniveau, ESC-stabilitetssystem, elektronisk bremsekraftfordeling, styretøjsassistent (VSC+) og 9 airbags. Og at det er en svært charmerende lille bil, som har potentiale til at blive lige så populær og få lige så megen opmærksomhed som Fiat 500.

Den eneste egentlige konkurrent er Smart Fortwo Passion, der med 84 hk, aircon, panoramasoltag og 12-egede alufælge koster 8.540 pund, hvilket er 10 pct. billigere end Toyota iQ.

Læs kommentarer

Se lige her!

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud