- Artikel
- Galleri (4 billeder)
Paris: Colt med ny front
Skrevet 9. okt 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: Bilmagasinet.dk
Mitsubishi fornyer Colt med nye motorer og et facelift
Den faceliftede Colt skal sende et mere sportsligt signal. Derfor introduceres Ralliart-versioner med fabrikkens egen 1,5-liters turbomotor med 150 hk, sænket undervogn, alufælge og sportslig kabine. Colt Ralliart vil kunne fås med tre og fem døre.
Motorprogrammet udvides i løbet af 2009 med 1,1- og 1,3-liters motorer med lavere forbrug og CO2-udslip. En øko-version med tilnavnet Clear Tec får aut. start/stop, lavere rullemodstand og genbrug af energi fra nedbremsninger. Det vil medføre 10 pct. lavere CO2-udslip. En flexifuel-udgave bygges også, men sælges ikke i Danmark.
Den nye version af Colt er i Danmark i begyndelsen af januar 2009. De nye motorer følger i maj/juni.