Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores KiaellerPeugeotellerSuzukiellerCitroenellerToyota og Opel univers.
Salget af nye personbiler faldt i august måned med 15,2 % sammenlignet med august 2007. I de første 8 måneder af 2008 er der dog samlet set solgt 4,0 % flere personbiler end i samme periode sidste år, og det samlede bilsalg for 2008 ligger dermed fortsat på et højt niveau.
”Nybilssalget for august er, som mange frygtede, faldet betydeligt. Hvis nedgangen fortsætter i de kommende måneder, er det bekymrende, både for branchen, men i høj grad også for samfundet som helhed. Der er et stort og akut samfundsbehov for at få udskiftet den meget gamle danske bilpark af hensyn til både miljø, klima og trafiksikkerhed. Med det fortsat faldende nybilssalg vil den tiltrængte teknologiske fornyelse af bilparken blive bremset”, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.
Når forhandleren endelig får solgt en bil, er det ikke en VW Golf eller Ford Mondeo, der bliver skrevet flest slutsedler på. Ud af de ti mest solgte nybiler er Kia Ceed den største. Ellers er det minibiler som Toyota Aygo, Citroën C1, Suzuki Swift, Peugeot 107 og Opel Corsa der bliver solgt.
Salget af varebiler faldt ligeledes i august i sammenligning med samme måned sidste år. Der er i august således solgt 27,4% færre nye varebiler end i august måned 2007, og dermed fortsætter de seneste måneders fald.
”Salget af varebiler er bl.a. påvirket af en stor usikkerhed blandt private købere omkring reglerne for privat brug af gulpladebiler. Vi oplever, at mange er i tvivl om reglerne og, at det afholder dem fra at købe en varebil til privat brug. Samtidig påvirker den økonomiske uro i øjeblikket naturligvis også varebilssalget, da en stor del af salget sker til erhvervslivet”, siger adm. direktør, Bent Mikkelsen.
Nybilsalget august 2008
1. Toyota Aygo 693 stk.
2. Skoda Fabia 547 stk.
3. Citroën C1 340 stk.
4. Suzuki Swift 333 stk.
5. Toyota Yaris 314 stk.
6. Opel Corsa 306 stk.
7. Kia Ceed 295 stk.
8. Peugeot 107 267 stk.
9. Peugeot 206 219 stk.
10. Suzuki Splash 218 stk.

Biltest af Toyota Yaris 1,0 Luna 5-d





