Brugte biler billigst på Fyn

Skrevet 28. aug 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Brugte biler på Fyn er billige, viser prisanalyse som BilBasen – Dit Bilmarked har lavet

Se mere om: ford, biler

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ford univers.

Ford


Fyn er fin – og billig. De fynske brugtbiler koster i gennemsnit 153.669 kroner, mens bilerne i naboregionerne Midt- og Sønderjylland koster 164.711 kroner og mod øst er gennemsnitsprisen for en bil på Sjælland udenfor hovedstaden på 164.201 kroner.

Analysen er beskrevet i BilBasen – Dit Bilmarked, der udkommer i morgen fredag, og den viser, at en fire år gammel Ford Mondeo Trend med dieselmotor og 80.000 kilometers kørsel er 5.000 kroner billigere på Fyn end i det midt- og sønderjyske og hele 7.000 kroner billigere end på Sjælland udenfor København. Det samme gælder en fire år gammel Peugeot 206 1,4 HDi og en fem år gammel Citroën C5 1,8i, som også er billigere på Fyn.

”Det er en opsigtsvækkende analyse. I de 20 år, jeg har haft med bilhandel at gøre, har priserne altid været billigere her på Fyn, så der er dels en historisk forklaring på, at de fynske biler er billigere. Dernæst kigger en bilforhandler altid på, hvad de lokale konkurrenter tager for bilerne, og det er med til at holde priserne nede,” forklarer Jan Berg, filialchef hos Autohuset Vestergaard, Ford i Odense, til BilBasen-Dit Bilmarked.

BilBasen – Dit Bilmarked udkommer fredag med 196 sider. Heraf 20 sider med brugt- og nybiltest, den omtalte prisanalyse og tips til hvordan du kører længere på literen. Du kan få svar på om den nye Renault Grand Modus er et familievenligt køb, og hvor lækker den nye Seat Ibiza er. Der er brugtbiltest af Toyota Avensis, Mitsubishi Outlander og fire biler, der kører langt på literen.

BilBasen – Dit Bilmarked kan købes ved 2.200 bladforhandlere over hele landet. For 22 kroner får du landets største bilblad.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud