BMW X6 X-drive 35I

BWM er et af de modigste mærker, hvad angår design. X6 er det seneste eksempel BWM er et af de modigste mærker, hvad angår design. X6 er det seneste eksempel
Skrevet 1. okt 2008 af Claus Møller. Foto: Bilmagasinet.dk

Hvad i alverdens er dét?

Se mere om: suv, coup, bmw
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Bmw univers. BMW

De færreste tror deres egne øjne, når de ser en BMW X6

 

af Morten B. Bek 

BMW X6 er en bil, som får enhver reklamebureau-ejer
til at rive sig i det tynde hår. Blandingen af firehjulstrækker, SUV og coupé er umulig at sætte i bås. Overalt, hvor man bevæger sig hen på en dansk sommeraften, er interessen overvældende. Næsten som om man var landet fra en anden planet i sit stjerneskib.
"Wow, den er sindssygt smuk," og "Hold da op! Den er jo enorm og alligevel flot," lød kommentarerne fra såvel biltosser som bilignoranter. Mens vi vælger at ignorere det uforskammede: "Hva' F..., er der kommet en ny Ssangyong?" De første dage i selskab med X6 X-Drive 35i var præget af blandede følelser. Vulgær var et af de
første ord, jeg klistrede fast på den, da jeg så billeder af den. I virkeligheden tager det også nogle dage at vænne sig til, at en så høj bil kan have en så coupé-agtig taglinie. Jeg gik fra at finde den meningsløs til, at den er unik. Endda smuk.

Følelsen af at være blevet snydt kan bære en stor del af æren for det. Snydt, fordi X6 er næsten fem meter lang, høj som en Land Rover og tung som en bybus - men kører som en lille hatchback. Hvordan kan det så lade sig gøre? For det første er X6 baseret på den langt fra dovne X5, som er udpræget mere dynamisk end de fleste SUV'er. For det andet bærer den på tilnavnet X-Drive. Firehjulstræk, altså X-Drive, er ingen nyhed hos BMW, men et nyt og vigtigt element gør, at X6 bærer betegnelsen og kører mærkbart anderledes end X5: Dynamic Performance Control. Det lyder flot, og det fungerer flot. Kræfterne kan nu ikke blot fordeles mellem for og bag, men også individuelt mellem baghjulene. Det føles som om, der er firehjulsstyring i kurverne, fordi baghjulene aktivt tager en rolle i at få kiloene til at ligge perfekt.

Uden en velordnet undervogn og et skarpt styretøj ville det ingenting betyde, så heldigvis adskiller X6 sig ikke her fra andre BMW'er. Den er mere dynamisk end X5, men overraskende nok også tilpasset med en mere komfortabel undervogn. Testbilen var udstyret med bl.a. aktivt styretøj med variabel udveksling og Adaptive Drive (elektronisk undervogn), hvilket får X6 til at blive endnu skarpere. I alt var der ekstraudstyr for ca. 700.000 kr. i testbilen! Bi-turbomotoren elsker vi i 3-serien med vilde 306 hk, men i X6 kæmper den mod vægten, så en dieselmaskine (X6 30d/35d) eller den større V8 (X6 50i) kommer man ikke uden om. Men uanset charme, skal man lede længe efter argumenterne for en BMW X6. Hvis nogen kan finde bare én rationel eller praktisk grund til at købe en, hører Bil Magasinet gerne nærmere. Skriv til bilmagasinet@benjamin.dk, hvis du har et forslag.

BMW X6 X-Drive 35I

Motor R6, 2.979 cm³, 24V, bi-turbo
Ydelse 306 hk ved 5.800 o/min
400 Nm ved 1.300 o/min
Topfart 240 km/t 0-100 km/t 6,7 sek.
EU-miks 9,2 km/l Årlige afgifter 6.480 kr.
Mål (L/B/H) 488/198/169 cm
Vægt/last/påhæng 2.145/525/2.700 kg
Bagagerum 570-1.450 liter
Dæk 255/50R19W
Reservedelsprisindeks 206
Værditab/3 år ca. 558.000 kr. (48 pct.)
Pris 1.162.600 kr.

Vi synes…

Alene ud fra design og køregenskaber
giver jeg X6 seks stjerner – men pris og
motorkraft trækker én fra igen

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentar

  • victor BMW X6 er bare for syg!! så den en måned inden den kom på ganden. nu har jeg også set hvordan den køre. og jeg siger det en af de meget få biler som BMW har lavet som er Perfekt. ligesom den nye M6

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud