Dansk bil-importør til Estland

Skrevet 14. aug 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

K. W. Bruun Scandi A/S overtager importen af Peugeot i Estland

Se mere om: peugeot

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Peugeot univers.

Peugeot

K. W. Bruun Scandi A/S, moderselskab for Peugeot Danmark og Sverige – Nordens største Peugeot-importør overtager importen af Peugeot i Estland.

K. W. Bruun Import A/S har siden 1952 varetaget salget og markedsføringen af Peugeot i Danmark. I de senere år er Peugeot blevet udbredt i Danmark gennem et stærkt samarbejde mellem importøren og de danske Peugeot-forhandlere, hvilket resulterede i, at Peugeot i 2007 for ottende gang blev det bedst sælgende personbilsmærke i Danmark.

Peugeot Danmark overtog i 1998 det svenske marked, og ekspansionen fortsatte i 2005 med overtagelsen af importen af Peugeot i Island.

Nu bliver også Peugeot i Estland indlemmet i K. W. Bruun gruppen. Målet er selvsagt at øge Peugeots markedsandel i Estland, efter samme koncept, som har givet succes i Danmark.

Vores filosofi er enkel: Vi vil give Peugeot Estland ideelle udviklingsbetingelser ved at tilføre økonomisk slagkraft og alle de ressourcer, vi som Nordens største Peugeot-importør råder over – også set i lyset af, at Estland ligger meget tæt på Sverige”, forklarer administrerende Direktør for K.W. Bruun Scandi A/S, Ulrik Lundsfryd

Overtagelsen af importen af Peugeot i Estland giver mulighed for nye synergifordele, i det også Estland kan trække på det fælles dansk-svenske lager af biler i Malmø samt det nye reservedelslager i Strängnäs uden for Stockholm.

Importøraftalen mellem K.W. Bruun Estonia OÜ og Automobiles Peugeot underskrives den 13. august 2008.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud