Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Audi univers.
Efter fire år på markedet er Audi A6 klar til et facelift. Det kommer i løbet af efteråret og omfatter både nyt design og en helt ny motor.
Begge dele skal sikre, at A6 kan bevare sin markedsledende position i klassen. Alene i 2007 blev der produceret og solgt mere end 234.000 Audi A6 over hele verden.
Derfor kan man næppe fortænke Audi i, at fare med lempe i forhold til at revidere bilen. Faceliftet er da også forsigtigt, men dog synligt. Det gælder især på versionerne med xenon-lys, der får led-lygtebånd som kørelys, placeret under selv forlygten.
Set bagfra er ændringerne faktisk mere synlige. A6 har fået brede baglygter i Audi A4-stil, og her er led lygtedesign standard. En af nyhederne er i øvrigt, at A6 nu fås med aktive forlygter, der regulere lyskeglen i forhold til både ratvinkel og hastighed. Systemet havde premiere i den nye Skoda Superb.
Også kabinen har fået en mindre overhaling. Frontpanelet har fået ny grafik og nye materiale-kombinationer, men selve layoutet er uændret. Med den ny A6 indfører Audi også S-line begrebet. S-lineudstyr kendes allerede i A4, men vil nu også kunne fås til A6, hvor det blandt andet omfatter 18" hjul, sænket karrosseri og detaljer i kabinen.
Her til kommer en helt ny V6 kompressor-motor på 3,0 liter. Motoren, der får navnet 3,0 TFSi, yder 290 hestekræfter, hvilket sætter A6 i stand til at accelerere fra 0-100 km/t på under 5,9 sekunder. Mindste motorvariant bliver 2,0 med 170 hestekræfter både som benzin (TFSI) og diesel (TDI).
Læs kommentarer

Audi A6 F/L 2008
