Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Kia univers.
Kia er klar til at lade mini-SUV'en Sportage løbe endnu en omgang på det europæiske marked.
Udover at bilen nu bygges på Kia's fabrik i Zilina i Slovakiet og derfor nyder samme syv års garanti som lillesøster Cee'd, har modellen også fået et klædeligt facelift.
Det er først og fremmest fronten, der har ændret karakter - mest tydeligt med et sæt nye forlygter, hvor blinklyset sidder i en lille dråbe nederst i lygten.
Også bagtil er der sket mindre fornyelser med nye baglygter og kromdetaljer på bagklappen.
Der er som altid to motorer at vælge i mellem.
Dieselversionen har fået justeret ydelsen en smule op fra 140 til 150 hk, mens benzinversionen fortsat kører med 142 hk.
Den nye Sportage lanceres herhjemme i weekenden 20-21. august.
Priserne er endnu ikke klar, men ifølge importøren vil de ikke variere voldsomt fra de nuværende som i forvejen gør Sportage til en af de billigste SUV'er på markedet.
Læs også:
Læs kommentarer

Den fornyede Sportage kendes på forlygterne med "blink-dråben"
