Jazz i Paris

Den nye Jazz ser væsentlig mere moderne ud end forgængeren Den nye Jazz ser væsentlig mere moderne ud end forgængeren
Skrevet 30. jul 2008 af Carsten Nymann. Foto: bilmagasinet.dk

Honda viser helt ny version af Jazz

Se mere om: honda, jazz, biler

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Honda univers.

Honda

Lige nu findes Hondas minibil Jazz ikke i Danmark, men det bliver der med al sandsynlighed ændret på, efter at japanerne har offentliggjort info om den helt nye generation af bilen.

Honda Danmark har tidligere sagt, at en ny Jazz også på vores breddegrader vil tage kampen op mod biler som Skoda Fabia, Mazda 2 og Opel Corsa, og hvis prissætningen er rigtig bør den nye bil have potentiale.

Jazz, som bliver vist på Paris-udstillingen i oktober, har seks airbags og standard-ESP og selv om den - i hvert fald til at begynde med - kun fås med to kraftige  benzinmotorer, går den næsten 20 km/l.

De to motorer er på 1,2 og 1,4 liter - begge af typen i-VTEC (Variable Valve Timing and Lift Electronic Control) ligesom i bla. den større Civic.

Ydelsen ligger på hhv 90 og 100 hk og med fem trins manuel gearkasse ligger CO2-udledningen for begge motorer på 120 g/km, mens forbruget er hhv 19,6 og 18,9 km/l.

For at hjælpe føreren til at nå de forbrugstal, er Jazz udstyret med samme gearskifte-indikator i instrumentbordet som findes på den nye Honda Accord.

I forhold til forgængeren er den nye Jazz vokset på alle ledder, ligesom både sporvidde og akselafstand er øget for at forbedre køreegenskaberne.

Med en længde på 390 cm, en bredde på 170 cm og en højde på 153 cm ligger Jazz størrelsesmæssigt et sted mellem Toyota Yaris og Skoda Fabia.

Honda lover også en rummelig og fleksibel kabine - blandt andet takket være Magic Seats-systemet, som nu inkluderer et foldesystem a la det vi kender fra Mazda 2.

På sikkerhedssiden skal udsynet være forbedret takket være mindre stolper og større vinduesarealer, ligesom karrosseriet er en ny type med en såkaldt polygonal-ramme, der skal gøre bilen mere modstandsdygtig ved "skæve" kollisioner med biler af forskellige størrelser.

I samme genre er nakkestøtterne ved forsæderne af den aktive type, der skal forhindre piskesmæld ved kollisioner primært bagfra.

Det bliver spændende at se, om Hondas danske importør kan forhandle en interessant pris til det danske marked - syd for grænsen er Jazz til salg allerede i november.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud