Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores FordellerPeugeotellerCitroen og Toyota univers.
Et stort personbilsalg i årets første tre måneder betyder, at vi samlet har købt flere biler end sidste år, men i den seneste tid er salget stagneret.
I første halvdel af 2008 er der solgt 8 % flere personbiler end i samme periode sidste år. De seneste måneder har væksten i salget af personbiler dog været moderat. I juni måned blev der solgt 1 % flere nye personbiler end i juni måned 2007. I maj og juni måneder under ét er der også solgt 1 % flere nye biler personbiler end i samme periode sidste år.
”Salget af personbiler ligger på et pænt niveau. I årets første seks måneder er der solgt flere personbiler end i samme periode i såvel 2007, 2006 som 2005. De seneste måneder er væksten i bilsalget dog aftaget, og i maj og juni måneder har salget af personbiler kun været en anelse højere end i samme periode sidste år. Dertil kommer, at afgiftsomlægningen ultimo april 2007 lagde en kraftig dæmper på bilsalget i forsommeren 2007,” siger chefkonsulent hos De Danske Bilimportører, Annette Christensen.
Fald for varebiler på godt 40 %
Salget af varebiler i årets første halvår er faldet med 42 % i forhold til samme periode sidste år, hvilket svarer til en nedgang på knap 14.000 køretøjer. I juni måned blev der solgt 28 % færre nye varebiler end i juni måned 2007.
”I kølvandet på omlægningen af bilafgifterne i foråret 2007 har der været et stort fald i salget af nye varebiler. I dag ligger salget af nye varebiler på nogenlunde samme niveau som det gjorde for 4-5 år siden,” udtaler chefkonsulent Annette Christensen.
Top 20 for personbiler, Juni
Plac. Mærke/model Antal Andel
1 SKODA FABIA 762 5,0%
2 KIA CEED 529 3,4%
3 OPEL CORSA 458 3,0%
4 TOYOTA AYGO 434 2,8%
5 PEUGEOT 207 409 2,7%
6 VW PASSAT 379 2,5%
7 CITROEN C1 376 2,5%
8 CITROEN C5 365 2,4%
9 FORD C-MAX 362 2,4%
10 SUZUKI SWIFT 335 2,2%
11 PEUGEOT 206 326 2,1%
12 AUDI A4 294 1,9%
13 FORD FOCUS 281 1,8%
14 FORD MONDEO 267 1,7%
15 CITROEN C4 263 1,7%
16 PEUGEOT 107 245 1,6%
17 TOYOTA YARIS 233 1,5%
18 MAZDA 6 226 1,5%
19 CHEVROLET MATIZ 220 1,4%
20 HYUNDAI I30 220 1,4%

Biltest af Skoda Fabia 1,4 Sport



