Flere Saab 4X4
Skrevet 15. jul 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: Bilmagasinet.dk
Saab's nye firhjulstræk nu også i de mindre varianter
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Saab univers.GM vil på London Motor Show om en uge præsentere Saab 9-3 med firehjulstræk i kombination med den toliters firecylindrede turbo-motor.
Hermed udvider svenskerne paletten efter sidste års premiere på Haldex-trækket sammen med den heftige 2,8 liters turbo-V6'er med 280 hk.
I første omgang er det den 210 hk version af 2,0t, der fås med firehjulstræk, men der er al mulig grund til at forvente, at programmet udvides yderligere.
Ikke mindst er der grund til at håbe, at også dieselvarianterne af 9-3 med tiden vil få firehjulstræk.
Af andre nyheder præsenterer Saab 9-3 BioPower og 9-5 BioPower med Aero-udstyr, ligesom den heftigste 2,8 V6 Turbo nu også med 280 hk vil kunne fås i kombination med forhjulstræk.
Tidligere var maks ydelsen med tohjulstræk 255 hk, mens de 280 hk var forbeholdt versionen med firehjulstræk.