300 hestekræfter på forhjulene

Skrevet 7. jul 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Ford overrasker med forhjulstrukket RS.

Se mere om: ford, motor

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ford univers.

Ford

Alle havde regnet med, at Fords nye over-Focus, RS, ville få cirka 300 hk og blive udstyret med et elektronisk styret firehjulstræk fra Volvo.

Men nu, hvor Ford har sluppet stort set alle oplysninger om bilen, viser det sig, at kun halvdelen af forventningerne bliver indfriet.

For mens ydelsen fra den 2,5 liters Duratec-motor rigtig nok ligger på brutale 300 hk med et lige så brutalt moment på 410 Nm, får bilen kun forhjulene at overføre kræfterne igennem.

RS-ingeniørerne havde kraftigt overvejet firehjulstræk, fremgår det af pressematerialet, men i sidste ende blev en lavere egenvægt prioriteret højest.

Ford lover dog, at man med Focus RS har skabt vejgreb og styrbarhed i en grad, som er hidtil uset i en forhjulstrukket bil.

Dette skulle være lykkedes takket være en ny såkaldt "RevoKnuckle"-forhjulsaffjedring, der sammen med et Quaife Automatic Torque Biasing limited slip-diffentiale angiveligt helt eliminerer stampen og torque-styring.

Ifølge Ford går Focus RS fra 0-100 på under seks sekunder, sporvidden er øget med 40 mm, bilen er udstyret med 336 mm bremseskiver på forhjulene og 300 mm skiver bagpå og har et specialudviklet ESP-system, der kan slås helt fra.

Focus RS har premiere på British International Motor Show i London om to uger.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud