Fra 19,6 km/l til 29 km/l

Skrevet 4. jul 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: Bilmagasinet.dk

Med omtanke og en let højrefod kørte en Audi A4 2.0 TDI 29 km/l

Se mere om: tdi, audi
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Audi univers. Audi

20 tilfældigt udvalgte læsere af et bilblad og to personer fra Audi udfordrede forbrugspotentialet for den nye Audi A4 2.0 TDI med en ydelse på 120 hk til det yderste med en køretur fra Basel til Wien og tilbage igen på en tankfuld brændstof. Alle 11 teams klarede turen, og bilerne havde endda mellem 5 og 9 l diesel tilbage i tanken.

Med fuld koncentration fra start til mål og overvældende entusiasme lykkedes det for deltagerne at overgå de i forvejen meget høje forventninger. Efter at have kørt i gennemsnit 22 timer med en gennemsnitshastighed på mellem 74 og 81 km/h kom de hvide Audi A4 biler i mål. På den måde blev det bevist, hvor stor indflydelse førerens kørestil har på brændstofforbruget.

Men det lykkedes endda for deltagerne i Audi effektivitetskonkurrencen at forbedre disse fremragende forbrugsværdier væsentligt. Vinderholdet kørte hele 29,07 km/l, hvilket svarer til CO2-emissioner på kun 91 g/km - et enestående resultat ved en gennemsnitshastighed på 81,4 km/h. Fire hold kom op på over 28,98 km/l. Men selv den Audi, der blev nr. 11 opnåede at køre imponerende 27,39 km/l.

For at opnå disse fremragende forbrugsværdier havde alle teams deaktiveret airconditionanlægget det meste af tiden. Men når man tænker på, hvor meget brændstof der var tilbage i bilernes tank, da de nåede frem til målet, kunne de sagtens have nydt godt af det højeffektive automatiske klimaanlæg.

BilBasen har tidligere forsøgt at køre langt på literen ved at overholde en række simple sparekørselråd, og det lykkedes at sænke forbruget med omkring 15 procent i helt almindelige familiebiler. Det handler om at have det korrekte dæktryk, holde vinduerne lukket for at sænke vindmodstanden, ikke for for meget strøm på radioen og airconditionanlægget. Det er ligeledes vigtigt at komme hurtigt op i hastighed og holde den så vidt muligt uden at accelererer for meget.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentar

  • Frederik Albrecht For mange billister vil det I længden være nærmest anstrengende hele tiden at skulle følge brændstof forbruget på displayet samtidig med at man hele tiden forsøger at trykke så let at motoren lige akkurat for diesel. Jeg har købt en Skoda Fabia st. 1,4 TDI. Af data skulle den gå 22,7. På landevej har jeg intet problem med at holde den på 3,7 - 3,3 = 28-33 km/l. Det er ved igangsætningen at den forbruger meget. Derfor jo længere du kører uden stop og jo bedre du kan arbejde med speederen, jo længere kan den kører. Efter 5.000 km er forbruget 24,1 km/l. (kører dagligt 200 km)

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud