Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores HondaellerMitsubishiellerMercedesellerFordellerMazdaellerBmwellerVwellerAudiellerToyota og Opel univers.
Analyseinstituttet J.D. Power har netop offentliggjort den store kundetilfredshedsanalyse 2008 blandt 23 bilmærker i Tyskland.
Og der er ingen tvivl: Japanerne overhaler stort set alt og alle, når det handler om de ca. 19.000 adspurgte bilejeres langtids-tilfredshed.
Resultaterne er opgjort i et såkaldt tilfredsheds-index, hvor gennemsnittet er 81,5.
10 bilmærker er bedre end gennemsnittet, halvdelen af dem er japanske og øverst på podiet står Honda, som dermed tager titlen for anden gang.
Alle de adspurgte bilejere har mindst to års erfaring med pågældende bilmærke og hele 103 forskellige modeller indgår.
Efter Honda kommer BMW, mens japanerne slår til igen på 3. pladsen hvor Toyota residerer.
Tyskerne slår så igen på reposten med 4. pladsen, som går til Audi, men japanerne lader sig ikke knægte og tager de to næste pladser med hhv. Mazda og Daihatsu.
Mitsubishi må dog tage til takke med en placering lige under gennemsnittet, men er dog stadig foran mærker som Opel, VW og Ford.
Ser man nærmere på de enkelte modeller fortsætter japanerne stilen.
Toyota Aygo tager således 1. pladsen blandt de mindste, mens Honda Jazz napper miniklassen og lader Honda Civic dominere Golf-klassen.
Selv hybrid-bilen Toyota Prius tager guld i det, som tyskerne kalder middelklassen.
I de dyrere klasser vinder tyskerne dog noget terræn tilbage med BMW X3 og Mercedes CLK som nogen af vinderne, mens Toyota cementerer japanernes overtag ved at vinde blandt varebilerne med Corolla Verso.
Resultater
1. Honda
2. BMW
3. Toyota
4. Audi
5. Mazda
6. Daihatsu
7. Mercedes-Benz
8. Skoda
9. Volvo
10. Nissan
_______________________
11. Mitsubishi
12. Opel
13. VW
14. Renault
15. Ford
16. Fiat
17. Peugeot
18. Seat
19. Hyundai
20. Citroen
21. Suzuki
22. Chevrolet
Læs kommentarer

Honda Accord 2,0 Elegance









