Ny Porsche 911 – mere fart og mindre forbrug

Skrevet 10. jun 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Nye udgaver af den Porsche 911 får både flere kræfter og en stærkere grøn profil.

Se mere om: coupe, coup, porsche, 911, motor

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Porsche univers.

Porsche

Den. 3. August præsenterer de tre Porsche centre i Danmark fire nye modeller – to coupéer og to cabrioleter – der som vanligt har baghjulstræk, og nu med endnu kraftigere ydelse.

Porsche forsøger at gøre de nye modeller mere sportslige, og samtidig give dem en skarpere grøn og miljøbevidst profil. De tilbyder nemlig en langt bedre ydelse på trods af mindre forbrug end deres klassiske forgængere.

De bliver leveret med 3,6 liters motor for coupéen og 3,8 liters motor for Carrera S-udgaven. Dertil kommer, at det er de første sportsvogne fra Porsche med direkte benzinindsprøjtning, og den ”gamle” Porsche gearkasse ”Doppelkupplung”(PDK).

Det er egentligt et gearsystem, som Porsche udviklede til deres biler i motorsport for 25 år siden.  PDK-gearkassen skulle gerne give komforten fra automatgear og ”ikke mindst” dynamikken fra en racing gearkasse. PDK råder over 7 gear og erstatter Porsche Tiptonic S i modellerne Carrera og Carrera S.

Hvis man vil have den optimale køreoplevelse, kan man kombinere PDK med Sport Chrono Plus inklusiv Launch Control. Herved opnår man en acceleration til de 100 km på 4,3 sekunder. Alt i alt giver det en acceleration der er 0,4 sekunder hurtigere end med manuelt gear.

Porsche 911 Carrera Coupe skulle således have et ”lille” brændstofforbrug på kun 10,2 km. pr. liter.

Alle de nye Carrera modeller ligger under de forrige modellers forbrug på omkring ni km. pr. liter benzin, CO2-udslippet reduceres dermed med op til 15 % i forhold til Porsches forrige modeller.

Porsche 911 Carrera har fået 20 HK oveni de 325 HK, og ender samlet set på 345 HK. Carrera S har fået med yderligere 30 HK, og når nu op på 385 HK. Derfor kan Carrera S Coupe nu nå en topfart på lige over 300 km/t.

Udover forbedringerne i motorrummet, byder de nye modeller også på nye linjer. Blandt andet er der nye lygter med LED-teknologi både for og bag.

Så uanset om man elsker eller hader Porsches legendariske model, så vil vi nok kunne se den mange år fremover på vejene. 911’eren er kendt for dens nytænkende og spændende forbedringer. Men også for i perioder at være håbløs bagud i forhold til de førende konkurrenter som Ferrari og Lamborghini.

Men en ting er nok sikkert. Den engelske tv-vært Jeremy Clarkson lader sig nok ikke imponere over disse forholdsvis simple og enkle forbedringer, og vil forsat hade bilen for dens fejlagtige konstruktion.
Men en ting er sikkert forbedringer gør 911’eren ”up to date”, og sikrer den for fremtiden.

Skrevet af Andreas Riis.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud