Cayenne med flere kræfter

Diskret styling med specielle fælge og fire afgangsrør kendetegner Turbo S Diskret styling med specielle fælge og fire afgangsrør kendetegner Turbo S
Skrevet 22. apr 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Porsche bygger endnu kraftigere version af Cayenne

Se mere om: porsche, turbo

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Porsche univers.

Porsche

Vi har allerede set Cayenne S, Cayenne GTS og Cayenne Turbo og nu kommer så Porsche Cayenne Turbo S.

Som den kvikke læser nok har gættet, så har den nye Turbo S endnu flere kræfter og er endnu hurtigere end nogen af de tidligere varianter.

Drevet af samme 4,8 liters V8'er, som ligger i en Cayenne Turbo, kaster den nye Turbo S takket være ændret motorstyring og nyt udstødningssystem hele 550 hk af sig - 50 mere end Turboen.

Momentet er samtidig øget til 750 Nm, som er til stede mellem 2.250-4.500 o/min.

Porshe hævder, at brændstoføkonomien ændringerne til trods er uændret i forhold til Cayenne Turbo - dvs. knap syv km/l.

Bilen har premiere på biludstillingen i Beijing, og Porsche erklærer da også, at det er øget efterspørgsel i Asien og Østeuropa, der har overbevist tyskerne om, at der var plads til endnu en Cayenne-variant i markedet.

Ud over stylingdetaljer såsom 21 tommer SportPlus-alufælge skiller Turbo S sig ud ved at være udstyret med noget af det udstyr, som kendes fra Cayenne GTS.

Det gælder blandt andet det formidable Porsche Active Suspension Management (PASM), som i samarbejde med Porsche Dynamic Chassis Control (PDCC) giver kolossen dynamiske køreegenskaber, der ikke burde kunne findes i en så stor og tung bil.

Hvad angår de rå tal præsterer Cayenne Turbo S en acceleration fra 0-100 km/t på 4,8 sek og en tophastighed på 280 km/t.

Bilen kommer på markedet i Tyskland i august i år til en pris på €111.440 - svarende til 835.000 kr - uden skatter og afgifter.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud