VW Golf GTI van

Skrevet 16. apr 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

GTI med hulrum

Se mere om: van, vw, golf

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Vw univers.

VW

 

Af Mikkel Thomsager

At være eller ikke være - en van. Det er spørgsmålet. Svaret er ikke så enkelt som spørgsmålet. For hvor jeg føler mig amputeret i en Seat Leon Cupra van, så er jeg næsten ligeglad i en Civic van, og selv om ombygningen er mere synlig i Golf GTI end i en Civic Type R van, så kan jeg også acceptere den, når prisen reduceres med næsten 150.000 kr. (fra 426.498 til 277.568 kr. med moms).

GTI-varerummet får nærmest karakter af usynligt hulrum, også fordi ombygningen faktisk er brugbar. I modsætning til mange konkurrenter sidder rumadskillelsen ikke i vejen. Man kan få forsædet helt tilbage og endda lægge lænet et stykke ned, uden at sædet støder på rumadskillelsen.

Dermed er der plads til at nyde Golf GTI for det, den stadig er: Klassen mest helstøbte GTI. Det er ikke den vilde, udfordrende køreoplevelse som Civic Type R. Til gengæld er der mere hverdagsglæde over Golf'en. Både elektronik, mekanik og ergonomi gør det lige godt hvor som helst, også når man presser Golf'en lidt ekstra under en tur på landet. Man mærker det i både rat, pedaler og gearstang næsten fra det øjeblik, man skifter fra første til andet gear...

VW GOLF GTI van    
Motor  R4, 1.984 cm³, 16V, turbo
Ydelse  200 hk ved 5.100 o/min
            280 Nm ved 1.800 o/min
Topfart 235 km/t         
0-100 km/t 7,2 sek.
EU-miks 12,5 km/l      
Årlige afgifter 6.850 kr.
Mål (L/B/H)     422/176/148 cm
Vægt/last/påhæng         1.403/397/1.400 kg
Bagagerum       1.305 liter
Dæk     225/45R17W
Reservedelsprisindeks   122
Værditab/3 år   ca. 110.000 kr. (40 pct.)
Pris inkl. moms 277.586 kr.

VI SYNES...Golf GTI er stadig den mest komplette GTI i klassen. Det kan det store tomrum bag forsæderne ikke ændre på

 

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud