Team Essex tester på iskolde Magny-Cours

Teamchef John Nielsen (uden hår) overvåger testarbejdet på Magny-Cours
Teamchef John Nielsen (uden hår) overvåger testarbejdet på Magny-Cours
Skrevet 25. mar 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Rapport fra to kolde testdage på den fremragende franske F1-bane

Magny Cours-banen
Magny Cours er 4411 meter lang, og består af 17 krævende sving. Banen ligger midt i Frankrig 255 km syd for Paris.

Testdag 1
Den første testdag i det midtfranske blev en kold fornøjelse. Da vi mødte på banen kl. 08.00 var banetemperaturen helt nede på 1 grad. De havde meldt regn, men den udeblev desværre. Vi har været lidt for heldige med vejret, og kunne sagtens have brugt noget regn under testdag 1.
Det var meningen at vi skulle have testet WET på Paul Richard i vores foregående test, men banen lukkede simpelthen pga. stormvarsel.
Dagen blev dog ikke spildt, og vi besluttede at teste flere støddæmpere optioner, og andre dækblandinger. Dagen er gået uden problemer, og begge kørere har været i bilen. De har begge følt sig godt tilpas i Porschen.
 
Vi er langt fra de eneste der tester, 8 andre teams fra LeMans series har valgt at dele påsken med Team Essex på Magny Cours. De lover regn i morgen, lad os håbe at det holder stik...
 
Testdag 2
Som lovet kom der regn. Vi havde dog ikke forestillet os at himlen ville åbne sig over os - konklusion! TESTEN AFLYST.
En kombination af en utrolig lav banetemperatur og vand i rigelige mængder gør, at de data, vi får på bilen, er ubrugelige.
Et helt andet aspekt er jo, at løbet på Barcelona er rent tidsmæssigt utroligt tæt på, og vi ønsker ikke mere arbejde på bilen end højst nødvendigt.
I skrivende stund (kl. 10.05) er teamet i færd med at pakke sammen, og vi vender næsen mod Danmark om ganske få timer.

Turen har ikke været et spild, da man har haft tid til at afprøve indstillinger på bilen som har ligget udover det fastlagte testprogram. Næste gang vi er samlet, står vi overfor sæsonens første løb - Barcelona.

Team Essex har nu "øvet" sige 3 gange, og denne gang burde alt falde på plads.. ved alle hvad de skal, i alle de tænkelige situationer der måtte opstår? Hvad hvis en mand falder fra midt i det hele, ved man hvem der træder til og tager over? Der er mange spørgsmål, der melder sig på banen her op til den sidste test, inden det for alvor gælder.

Teamet drager tilbage til Danmark med den sidste ballast med i rygsækken - så vi er 200 procent klar til det først løb på Circuit De Catalunya ved Barcelona den 4-5-6 april.

Tekst & foto: Michael Freundt, Team Essex
  Læs kommentarer

Se lige her!

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud