Superbiler invaderer Ørestaden

Dodge Viper SRT10 Dodge Viper SRT10
Skrevet 12. mar 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Nu kommer også Viper SRT10, Ferrari 430 Scuderia, SLR McLaren Roadster, Mercedes C63 AMG og flere racerbiler med passagersæde til Racing Festival

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores MercedesellerDodgeellerFordellerVwellerRenaultellerFerrari og Maserati univers.

Mercedes-Benz Dodge Ford VW Renault Ferrari Maserati

Lyden udenfor Bella Center bliver fantastisk sidste weekend i marts! Der giver danske og udenlandske racerkørere gas på en midlertidig 1.600 meter lang racerbane i nogle af de hurtigste sportsvogne og racerbiler, og vi kan kun anbefale alle bilentusiaster at møde frem. Også for de, der kun kommer for at se på, er oplevelsen af så mange hestekræfter så tæt på unik: Chancen for at høre en Ferrari 360 Challenge med racerudstødning og 8.500 o/min på fem meters afstand er det hele værd.

 

Dodge

Kommer med seneste udgave af Viper, der til i år har fået V10-motoren boret op til 8,4 liter. Den yder nu 600 hk, og bilen trækker fortsat kun på baghjulene., Vi håber, Dodge medbringer en varevogn med dæk...

 

Mercedes-Benz 

I 2006 lykkedes det arrangør Thorkild Thyrring at overtale Mercedes-Benz til at stille med en SLR, og i år kommer fabrikken med den nye SLR Roadster. Bilen lyder som en meget ondt vildsvin på tre tons, når der lukkes op for gassen på den 5,4 liters V8'er med kompressor, der yder 626 hk. Fabrikken stiller også med en SLR300 fra 1955, der køres af Sir Stirling Moss, og så bliver der dansk premiere på C63 AMG, der er AMG-versionen af den nye C-klasse med en 6,3 liters V8-motor med 457 hk. Også denne bil får tæsk på banen med en eller flere passagerer ombord.

 

Ferrari & Maserati

Formula Auto fra Allerød i Nordsjælland kommer med et imponerende lineup. Den nye 430 kommer både i letvægts-gadeversionen Scuderia og som baneracer i form af 430 Challenge - begge sender en lyd fra himlen ud, når de køres hårdt, og begge har passagersæde. Der kommer også en 360 Challenge.

Den nye Maserati GranTurismo kommer også, og det bliver rart at høre den 4,2-liters Ferrari-motor i den nye coupé.

 

Ford

Ford i Europa skammer sig nærmest over Mustang og tager den aldrig med på europæiske biludstillinger, men når der skal gives gas, er det dén, der hentes frem. Til Biler i Bella kommer en 500-hestes Mustang Shelby GT500.

 

Subaru

Stiller med den nye rallykonge Impreza WRX STi i krigsmaling. Vil med sit avancerede computerstyrede firehjulstræk sætte nogle af de hurtigste tider på den teknisk krævende bane i Ørestaden.

 

Racerbilerne

VW Polo Cup - strippet Polo med bur, en herlig larm og VW's 1,8 liters turbomotor tunet til 180 hk.

VW Golf GTI 24 Endurance - lettet, strammet og sænket Golf GTI tunet til 300 hk.

Renault Clio Cup - 2-liters sugemotor tunet til 180 hk

Renault Mégane II Advan Cup - 2-liters motor, 180 hk

BMW 1-serie Advan Cup - 2,0-liters motor, 180 hk og baghjulstræk.

 

Racing Festival  29.-30.marts kl. 10-18


Se opdateret liste med biler, adresse, parkering, entrépriser m.m. på www.bileribella.dk. Selve biludstillingen har åben tors-søn.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud