Porsche med 11.400 ansatte er på vej til at overtage kontrollen over VW med omkring 330.000 ansatte.
Spillet omkring magten over en af verdens største bilfabrikker er inde i en afgørende fase. Mandag meddelte Porsche officielt, at bestyrelsen har givet grønt lys for yderligere opkøb af VW-aktier, så beholdningen samlet når op over 50 procent.
Det vil koste omkring 10 mia. euro eller 75 mia. kroner for Porsche at opnå kontrol over VW. Det er dog ikke sikkert, at det store aktieopkøb er ensbetydende med kontrol. Særlige regler fra 1961 gør, at den enkelte aktionærers stemmeret er begrænset til 20 procent på generalforsamlingen, uanset hvor mange aktier vedkommende ejer, og regler sikrer delstaten Niedersachsen to pladser i VW's bestyrelse.
Nu bliver der også sat spørgsmålstegn ved de særlige VW-regler, og sagen forventes at nå helt op på forbundsregeringsplan.
Læs kommentarer

Wendelin Wiedeking

