Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Volvo univers.
Den smukkeste og sikreste Volvo nogensinde.
Der er ingen falsk beskedenhed fra svenskernes side, når det handler om den nye crossover XC60, som præsenteres på Genève-udstillingen i marts.
Nu er vi nok nogen, der med biler som P1800ES i baghovedet vil betvivle den første del af den påstand, men hvad angår sikkerheden, kan der meget vel være noget om snakken.
XC60 er nemlig pakket med sikkerhedsudstyr med et helt nyt City Safety som den største nyhed.
City Safety bremser selv bilen ned, hvis du er på vej til at ramme bilen foran, når du kører i kø inde i byen.
Målet er at nedbringe antallet af små men alvorlige sammenstød i bytrafik, hvor skader som piskesmæld er almindelige.
Når man så er sluppet ud af byen, og landevejens vidder breder sig ud foran bilen, så er XC60 udstyret med tre magtfulde motorer til langturen.
Valget står mellem en T6 turbo-benziner med 285 hk, samt to versioner af D5-dieselmotoren med hhv. 163 og 185 hk.
Volvo XC60 kommer i butikkerne i Europa i sidste halvdel af 2008, mens USA må vente til næste år.
Læs kommentarer

