BMW 1-serie Cabriolet

Profil
Profil
Skrevet 28. jan 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Så er BMW klar med priser på den åbne 1-serie

Se mere om: cabriolet, priser, coup, bmw

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Bmw univers.

BMW

Den nye 1-serie cabriolet kommer til Danmark med priser, der begynder ved 490.000 kr.

Det har BMW netop afsløret under den internationale præsentation i Valencia, Spanien.

Indgangsmodellen bliver 118i, mens dyreste variant som ventet er 135i til 795.000 kr.

Eneste dieselvariant er foreløbig 120d med 177 hk, som koster 573.000 kr. 

Cabrioleten er den fjerde variant i 1-serien efter den femdørs, tredørs og coupéen. Det er en fire-sæders todørs baghjulstrækker med elektrisk kaleche, der åbner/lukker på 22 sekunder. Det er muligt at betjene kalechen op til ca. 50 km/t.

1-serie Cabriolet får fire benzinmotorer fra 143-306 hk, og én 4-cyl. diesel på 177 hk. BMW's nye øko-system med automatisk start/stop af motoren ved standsning, genbrug af energi fra nedbremsninger, elektrisk servopumpe m.m. er standard.

Topmodellen 135i Cabriolet med 6-cyl rækkemotor og biturbo har 306 hk og får M-pakke som standard med skørter, spoilere og andre aerodynamiske modifikationer. På trods af den høje effekt er EU-snittet 10,6 km/l. Den åbne 135i er 115 kg tungere end en 135i Coupé, hvilket er billigt sluppet for alle de forstærkninger af karrossen, som er nødvendige i en åben bil. 

1-serie Cabriolet introduceres i Danmark 29. marts.

Se klip med bilen:

http://www.youtube.com/watch?v=bWcRbzNJKkc 

Læs kommentarer

Se lige her!

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud