Jaguar XK 4,2 Coupé aut.

En dresseret jaguar. Ikke så vild som på Savannen, men meget behagelig En dresseret jaguar. Ikke så vild som på Savannen, men meget behagelig
Skrevet 3. Januar 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: Bilmagasinet.dk

Den tæmmede jaguar

Se mere om: gt, coup, sportsvogn, jaguar
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Jaguar univers. Jaguar

Af Mikkel Thomsager

Jaguar gør GT-begrebet til mere Turismo end Gran

Siden E-typen væltede biludstillingen i Genève i 1961, har Jaguars coupé-modeller været en institution. De har ikke defineret eller udvidet begrebet, som de italienske GT-modeller gjorde det i 60'erne, men Jaguar har bredt emnet ud med en særlig engelsk indfaldsvinkel. Det gælder også den seneste Jaguar XK. Også denne Gran Turismo er mere Turismo end Gran - på godt og ondt.

Men bortset fra den karakteristiske kølergrill giver den sig heller ikke ud for andet. De muskuløse linier over baghjulene indgyder en vis respekt, men designet kan ikke måle sig med den klassiske E-type. Næsten uanset vinkel er udtrykket afvæbnende, og den nye XK ser faktisk mere ordinær ud end forgængeren.

Samme afvæbnende oplevelse gør sig gældende bag rattet. En sportsvogn har mange instrumenter. XK har ingen. Eller, her er speedometer og omdrejningstæller, men end ikke et kølevandstermometer, er der blevet plads til. Til gengæld ser det nydeligt ud. Førerpladsen er mere eksklusiv end i forgængerens både i design, materialer og finish. Her er den ventede oplevelse af afmålt engelsk overklasse, og den oplevelse fortsætter med gearvælgeren i "Drive".

Motoren høres, og den lyder godt, men afmålt nedtonet. Dynamikken er komfortabel, men langt fra udfordrende, selv om den (selvsagt) magter mere, end man forledes til at tro. Selv den 6-trins automatgearkasse virker som den helt rigtige, forsigtige løsning. Også her mere Turismo en Gran: Godt til lange ture, skidt til udfordrende kørsel.

Når man kører rundt i det højrestyrede, engelske landskab, er det nærmest en perfekt løsning. I Danmark synes XK mere tilbageholdende, end prisen giver indtryk af, og så rykker konkurrenterne tættere på, uden at jaguaren vækkes til live af den grund.

JAGUAR XK 4,2 COUPÉ AUT.
Motor V8, 4.196 cm³, 32V
Ydelse  298 hk ved 6.000 o/min
            411 Nm ved 4.100 o/min
0-100 km/t       6,2 sek.
Topfart 250 km/t
Forbrug EU-miks         8,8 km/l
Årlig ejerafgift   7.500 kr.
Vægt/last/påhæng         1.720/315/0 kg
Mål (L/B/H)     479/189/132 cm
Bagagerum       300 liter
Dæk for/bag     245/45R18W - 275/40R18W
Værditab 3år/60.000 km          ca. 865.000 (50 pct.)
Reservedelsindeks        458
Pris      1.730.000 kr.

VI SYNES...En behagelig, lidt tandløs GT. Masser af engelsk "stiff-upper-lip", men alt for lidt sportsvogn.

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

1 kommentar

  1. Hasse Fich
    30. dec 2010, 22:45

    Jeg er ikke helt enig med anmeldelsen af XK's design. Den "nye" Jaguar XK fra 2006) har et usædvanligt helstøbt design. Især bagenden er blevet kortere og betydeligt mere spændende end forgængeres alt for slappe og ordinære bagende. Karrosseriet minder i hovedformen om Aston Martin DB 9 - og det er en ros! At den er i aluminium er også et plus. Gearvælgeren betjenes med fingertouch, en meget elegant løsning.

    Hasse Fich

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud