Dodge Nitro 2,8 SXT aut.

Nitro må have nyt krudt i kanonen - for enhver form for eksplosion udbliver Nitro må have nyt krudt i kanonen - for enhver form for eksplosion udbliver
Skrevet 2. jan 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Ohio, we have a problem...

Se mere om: dodge, motor

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Dodge univers.

Dodge

Af John Sørensen 

Nitro har det hårde look, men kan ikke leve op til attituden

Stilen er vildt fed: Nitro ser mere brutal ud i fjæset end Stallone efter 12 omgange. Tillad mig et YIIHAA! Der er sgu' smæk for skillingen, når du betragter den ret beset ikke så store, men ekstremt hårdt stylede, nærmest tag-choppede Nitro. Alene navnet...

Jeg lille mand kravlede op i Nitro'en - for blot at konstatere, at der er ret så lavt til loftet, og at kabinen som næsten altid i de nye US-biler er noget shit i form af hård plast og halvsløj finish - men pænt med udstyr. Ruderne er omtrent så store som skydeskårene på en Patton-tank - det er jo stadig en sej øse, ikke? Og 20" krom-rims!

Men Dodge Nitro kører ikke særligt godt. Eller hvordan skal jeg beskrive det ... (det gør ondt, det her)...Den øøh skuffer lidt. Nej, Nitro gør det ikke helt så godt som forventet...

Jamen, for helv... - allerede starteren lyder træg på Nitro'ens 2.8-liters dieselmotor, og de på papiret 177 heste gør slet ikke min dag lykkeligere, end hvis jeg kørte i hvilken som helst japansk SUV. Der er ikke meget slagkraft bag dieselmotoren, simpelthen. Og jeg gider bare ikke halte bagefter, når min Nitro skulle være det ondeste dyr i gaden. Kunne du ikke lige se mig blive jordet af en dame i en Honda CR-V - it's not gonna happen, siger jeg bare.

Men...(nu tuder jeg snart)...Nitro er også besynderligt fjern at køre. Der er ikke den store kontakt til asfalten; bilen gynger af sted, og at dreje i en skrap kurve giver mig lyst til at rette en personlig tak til opfinderen af ESP-systemet.

Jamen, så off-road da: Der er 4WD på testbilen af dén slags, du kan koble ind undervejs. Lidt cowboyder-ræs på farmen er jo altid spas. Men ak - de lave og brede dæk havde da slet ikke fat i lerjorden syd for Køge. Beskæmmet må jeg konstatere, at Nitro ligner en fuser: Der er slet ikke krudt nok i dén bil til at gøre Nitro til en sprængladning.

DODGE NITRO 2,8 SXT AUT.
Motor R4, 2.768 cm³, 16V, turbodiesel
Ydelse  177 hk. ved 3.800 o/min
            410 Nm. ved 2.000 o/min
0-100 km/t       10,5 sek.
Topfart 182 km/t
Forbrug EU-miks         10,6 km/l
Årlig ejerafgift   9.620 kr.
Vægt/last/påhæng         1.895/625/2.520 kg
Mål (L/B/H)     458/186/176 cm
Bagagerum       389-1.994 liter
Dæk     245/50R20
Værditab 3år/60.000 km          ca. 300.000 (50 pct.)
Reservedelsindeks        126
Pris      594.432 kr.

VI SYNES...Totalt sej at se på, men det er blændværk. Hverken motor eller køreegenskaber er i stand til at "make my day".

 

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud