Ny Citroën Berlingo

Citroën Berlingo 2008
Citroën Berlingo 2008
Skrevet 2. jan 2008 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Den praktiske gris på fire hjul kommer i en ny version i 2008

Se mere om: Berlingo, citroen, m3

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Citroen univers.

Citroën

Berlingo har været med til at skabe en helt ny bilklasse for personbiler og samtidig været med til at forny klassen for de mindre varebiler. Den er blevet en stor salgssucces og har siden 2003 været topsælger i klassen på det europæiske marked. På verdensplan er der siden lanceringen i 1996 solgt mere end 1.760.000 Berlingo.

Nu præsenterer Citroën en ny Berlingo, som kommer til salg på de første markeder i andet kvartal af 2008.

Den nye Berlingo viderefører den nuværende Berlingos styrker som en praktisk familiebil, og får tilmed et mere dynamisk og moderne design med tydelig reference til de andre Citroën modeller. Komforten, ikke mindst støjdæmpningen, er som i en almindelig personbil, og indretningen er inspireret af Citroëns MPV, det vil sige, at der er bagklap med separat åbning af bagruden, 3 stole på række 2, som er individuelle og kan afmonteres, en ny udgave af den særlige loftsindretning Modutop®.

Som varebil udmærker den nye Berlingo sig ved stor rummelighed og nyttelast. Varerummet har en volumen på 3,3 m3, nyttelast op til 850 kg og lastlængde på 1,8 meter, og kan rumme 2 europa-paller i længden. Den vil også kunne leveres med den fleksible kabineindretning Extenso®, som giver mulighed for at transportere en last, der er op til 3 meter i længden, og for at øge lastvolumen til 3,7 m3 eller give plads til 3 personer foran.

Den nye Berlingo introduceres efter lanceringen af den nye Jumper, den nye Jumpy og den lille Nemo. Citroën kan dermed tilbyde kunderne det bredeste varebilsprogram nogensinde (lastvolumen fra 2,5 til 17 m3 og op til 2 ton i nyttelast).

Citroën har endnu ikke offentliggjort priserne på det danske marked.

Læs kommentarer

Se lige her!

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud