Chevrolet Nubira 1,6 SX St.car

Biltest af Chevrolet Nubira 1,6 SX St.car Biltest af Chevrolet Nubira 1,6 SX St.car
Skrevet 21. jul 2005 af Bilmagasinet.dk. Foto: Bilmagasinet.dk

Er sparet tjent?

Se mere om: chevrolet, motor
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Chevrolet univers. Chevrolet

Af: Peter Clausen

Tag den billigste Nubira st.car – men husk, at alt har en pris

Præcis 22.784 kroner er der at spare, hvis du tager billig-udgaven af Chevrolet Nubira stationcar i stedet for den 1,8 CDX, vi stortestede i Bil Magasinet i maj 2005. 192.000 kr. for en pænt stor og rummelig stationcar med tre års garanti – det lyder som et kup.

I Nubira 1,6 SX må du ganske vist give afkald på 200 cm3 og 13 hk under hjelmen, og i kabinen mangler cd-changer til radioen, midterarmlæn bagi, læder på rat og gearknop samt det automatiske klimaanlæg. Tågelygter har SX heller ikke, men udstyret er dog stadig omfattende med bl.a. elruder for og bag, fjernbetjent centrallås, manuel aircondition inkl. afkøling af handskerummet og cd-radio med seks højttalere.

Den mindre motor mærker de færreste noget til, for det maksimale drejningsmoment på 150 Nm er kun 15 Nm mindre end i 1,8-modellen. 1,8’eren bruger til gengæld lidt mindre benzin og koster 480 kr. mindre i årlig ejerafgift, og 1,6’erens styring har heller ikke fartafhængig servo. Det gør bilen mere slatten og ’løs’ på motorvejen.

Men det opdager de folk, der overvejer en Nubira, formentlig aldrig, og hvis de gør, lægger de større vægt på de penge, de sparer. De tænker formentlig heller ikke over, at den markante understyring, den trælse motorlyd og det håbløse gearskifte effektivt holder køreglæden nede og understreger fornemmelsen af discount.

Derimod burde de tænke lidt over, at alle Chevrolet Nubiraer må undvære ESP-stabilitetssystem, aktive nakkestøtter og sideairbags; forkasteligt i 2005 og endnu en understregning af, at du altid får, hvad du betaler for.

Men skal det endelig være, kan du lige så godt tage 1,6-versionen og spare de 22.784 kroner, som er forskellen i forhold til en 1,8 CDX. En billig bil skal vel først og fremmest være BILLIG.

CHEVROLET NUBIRA 1,6 SX ST.CAR
Motor R4, 1.598 cm3, 16V
Ydelse 109 hk ved 5.800 o/min
150 Nm ved 4.000 o/min
0-100 km/t. 11,4 sek.
Topfart 187 km/t.
Forbrug 12,8 km/l EU-miks
Årlig ejerafgift 3.500 kr.
Vægt/lastevne 1.225/550 kg
Mål (L/B/H) 458/173/146
Bagagekapacitet 400/1.410 liter
Dækmontering 185/65R14H
Værditab 3år/60.000 km ca. 70.000 kr. (37 pct.)
Reservedelsindeks 130
Pris 192.051 kr.
Pris uden afgifter 74.363 kr.

VI SYNES…Tilsyneladende et fund til prisen, men det mærkes, hvorfor den er så billig. Vi ville i hvert fald aldrig købe den.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentarer

  • Christian Helt enig med John H, fortryder heller ikke intet. har et par biler og har haft en del gennem tiden. det er den der er klart bedst på lange ture, god komfort og skift ud til ordentligt alu fælge samt dæk så ligger den rigtig rigtig godt på vejen. har fundet 2 minusser på mht bilen. brændstof økonomien er rigtig dårlig når man tænker på hvor ny en bil det er. og så at den taber sin værdi meget hurtigt.
  • john h Jeg syntes at bilen kører rigtig godt og fortryder kun jeg har købt den pga. brændstofsforbruget. ellers elsker jeg den god plads til alt og syntes man sidder godt i den selvom man kører mange km.

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud