- Artikel
- Galleri (3 billeder)
Mitsubishi Lancer 2,0 Sport ST
Skrevet 18. maj 2004 af Bilmagasinet. Foto: Bilmagasinet.dk
Forbandede fordomme

Af: Karsten M. Lemche
Mitsubishi Lancer 2,0 Sport STW er ved første øjekast lige så anonym og gennemsigtig som Vitawrap
Lancer STW havde rigtig mange røde striber hen over kølerhjelmen efter alle de tørre tæsk, som den fik i sidste måneds stortest af stationcars. Så selvom Mitsubishi Lancer ved den lejlighed stillede op med den lille motor, mindre udstyr og mindre karisma, var jeg på forhånd parat til at æde min oldefars gamle hat, hvis den kraftigere toliters model var bedre.
Fordomme er noget af det værste, og der er intet sundere for sjælen, end når de bliver gjort til skamme. Og med Lancer 2,0 Sport skete det i samme tempo, som vi havde spanket den mindre model i stortesten.
Toliters modellen har andre og mere sportslige sæder samt et frækt tre-eget, læderrat fra Momo, der kan tænde xenonlys i enhver drengerøvs øjne. Resten af kabinen er stadig i kedelig, sort plast, men med de små highlights får du et helt andet syn på kabinen. Samtidig er motoren en hel del kraftigere uden at være GTi-hurtig, og undervognen kører på 16-tommer fælge med 195/50-dæk, der bevarer Lancerens aggressive og forfriskende køreegenskaber på små landeveje, samtidig med at de gør bilen markant mere komfortabel og rolig på motorvej.
I forhold til den mindre 1,6-liters udgave er bilen som forvandlet og fortjener fuldt ud godkendt-stemplet fra Bil Magasinet. Så hvis du vil have mig undskyldt, har jeg lige en hat at fortære, mens du læser resten af bladet.
Mitsubishi Lancer 2,0 Sport STW
SPECIFIKATIONER
Motor R4, 1.997 cm3, 16V
Ydelse 136 hk ved 6.000 o/min,
176 Nm ved 4.500 o/min
0-100 km/t. 10 sek.
Topfart 200 km/t.
Brændstofforbrug EU-miks: 11,5 km/l
Årlig vægtgift 4.500 kr.
Vægt 1.275 kg
Mål (L/B/H) 448/170/145 cm
Bagagekapacitet 401 liter
Totaløkonomi Lancer STW placerer sig midt i feltet med en afskrivning på 33 procent (86.000 kr.) over tre år og 50.000 km. For at afskrivningen skal blive lavere, skal der flere biler på gaden.
Reservedelsindeks 118
Pris 259.996 kr.
VI SYNES...Sådan skal det være. Med toliters motor er Mitsubishi Lancer STW en attraktiv familiebil, der kan tænde vores indre rallykører.

Skriv en kommentar