Hyundai Accent 1,3 LS

Biltest af Hyundai Accent  1,3 LS Biltest af Hyundai Accent 1,3 LS
Skrevet 22. dec 2003 af Bilmagasinet.dk. Foto: Bilmagasinet.dk

Farmors koreanske missil

Se mere om: motorvej, ls, motor, hyundai
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Hyundai univers. Hyundai

Af: Karsten M. Lemche

En Hyundai Accent er enhver farmors drøm om en otiumbil – i hvert fald hvis kravet kun er transport.

Min farmor Eva havde en tredørs, lysegul Simca 1100 på gule plader med trådnet til varerummet, så gravhunden Vimmer ikke skulle stikke af og rulle sig i den nærmeste mødding. Både Simca, Vimmer og farmor har for længst forladt denne jord, men hvis min farmor i dag skulle ha’ en ny bil – så skulle det være en tredørs Hyundai Accent 1,3. Modsat jeg ville hun nemlig være ligeglad med det intetsigende design, det slaskede gearskifte og det gennemsnitlige styretøj. Ja, tilmed ville hun måske ligefrem finde det lysegrå otium-interiør pænt og finde sig godt til rette i sæderne, som mere er størrelse koreaner/ældre dame end nordbo i garderhøjde plus.

Da hun det meste af tiden kun skulle køre i bilen alene, ville hun heller ikke blive irriteret over, at forsæderne ikke genfinder den oprindelige position, når de har været fældet frem, og passagererne på bagsædet er kommet ind eller ud. Apropos fælde sæder frem ville Vimmer nok heller ikke give mange bjæf over, at bagagerumsfladen ikke er plan, når bagsæderne bliver lagt ned.

“Sagde du tøj ved snart på motorvej?” Nej, jeg sagde støj ved fart på motorvej. Her ville min farmor også – ligesom mange andre pensionister – være en taknemmelig køber af en Hyundai Accent 1,3. Den gruppe af kunder kommer sjældent i karambolage med motorvejshastigheder, og hvis de skulle, er mange af naturlige årsager knap så generet af støjen fra den flittigt arbejdende 1,3-liters motor.

Efter i årevis at have trillet rundt på de hornsherredske landeveje i Simcaen ville min farmor opleve Accenten som intet mindre end et koreansk missil, og samtidig ville hun blive glædeligt overrasket over, at der alligevel går lang tid mellem, at de 84 heste skal forbi benzinstationens drikketrug; 16,1 km/l ved blandet kørsel er noget, som en folkepension kan li’. Og det er den rimelige pris – bilens størrelse taget i betragtning – i øvrigt også. 135.000 kr. får man nemlig ellers ikke meget ny bil for i dag. Så køb, farmor, køb…

Hyundai Accent 1,3 LS

Tekniske data: Motor: R4, 1.341 cm3, 12V. Ydelse: 84 hk ved 5.500 o/min, 117 Nm ved 3.000 o/min. 0-100 km/t.: 12,9 sek. Topfart: 174 km/t. Brændstofforbrug: 16,1 km/l. Årlig ejerafgift: 2.020 kr. Vægt: 1.025 kg. Mål (L/B/H): 422/168/140 cm. Bagagekapacitet: 321/859 liter.
Totaløkonomi: Hyundai Accent giver forholdsvis meget bil for pengene, så derfor er afskrivningen også nådig – værditabet bliver 31 pct. (ca. 42.000 kr.) over tre år og 50.000 km.
Reservedelsindeks: 110
Service ekskl. materialer:
15.000 km: 598,50 kr.
30.000 km: 798 kr.
45.000 km: 598,50 kr.

Pris: 134.997 kr.

Jeg synes... Accent 1,3 er ikke noget for mig, men hvis jeg var 40 år ældre og bare skulle bruge et økonomisk transportmiddel, kunne den gå an.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentar

  • Mark jeg har lige købt sådan en bil - min første bil - kan jeg godt sætte servo-styring i den samt få skiftet gearet så det er mere bruger venligt?

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud