Ford Mondeo 2,0 TDCi

Biltest af Ford Mondeo 2,0 TDCi Biltest af Ford Mondeo 2,0 TDCi
Skrevet 23. maj 2002 af Bilmagasinet.dk. Foto: Bilmagasinet.dk

ENDELIG PÅ RETTE SPOR

Se mere om: tdi, ford, commonrail, motor
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ford univers. Ford

Af: Thomas Hjortshøj


Commonrail-indsprøjtning i Ford Mondeo 2,0 TDCi forvandler middelmådig dieselmotor til klassens leder

Det er utroligt, hvad et indsprøjtningssystem kan gøre. Før var en Mondeo med dieselmotor – i mine øjne – den mindst attraktive i modelprogrammet, men det har et commonrail-indsprøjtningssystem lavet godt og grundigt om på. Kigger man på de tekniske data, er det tydeligt, at ind-sprøjtningssystemet har givet motoren flere bøffer. Effekten er hævet marginalt fra 115 hk ved 4.000 o/min til 130 hk ved samme omdrejningstal, men drejningsmomentet er blevet pumpet op fra 280 Nm ved 1.900 o/min til nu 330 Nm ved 1.800 o/min. Selv VW’s momentstærke pumpe-dyse TDi-dieselmotor med 130 hk og 310 Nm i Passat’en er sat til vægs.

Men det mest imponerende ved Fords nye commonrail-dieselmotor er ikke så meget den imponerende effekt, som det er den langt bedre gangkultur. Den gamle motor led under den traditionelle dieselmotors lidet flatterende ra-ta-ta-ta diesellyd, men det kan kun høres på commonrail-motoren i de første par minutter, når den starter en kold vintermorgen.

Motorlyden er dejlig dæmpet, og det er ikke længere tortur for øregangen at køre den ud i gearene. Mellemaccelerationerne i fjerde og femte gear er imponerende, og du overhaler ube-sværet flere biler på én gang. Motorens imponerende effekt og den præcise gearkasse indbyder til frisk kørsel.

Største minus ved motoren var, at jeg havde svært ved at vænne mig til koblingspunktet, hver gang jeg satte i gang - med det resultat at jeg gik i stå.

Den raffinerede og kraftige dieselmotor harmonerer godt med Mondeos velafbalancerede undervogn, og kun på våde veje mister forhjulene greb, hvis du eksempelvis accelererer inde i et sving. Dieselmotoren er tungere end benzinmotorerne, men der er ikke nogen mærkbar ændring i de fine køreegenskaber.

Med en stærk og raffineret dieselmotor, fornemme køreegenskaber og et enormt rummeligt bagagerum byder Mondeo TDCi på meget få minusser. Største minus er prisen, der i den luksuriøse Ghia-version sniger helt op på 360.699 kr. Men det er stadigvæk cirka 5.000 kr. billigere end en VW Passat Variant 130 TDi, som er den nærmeste konkurrent. Og så faldt mit valg på Mondeo…

Tekniske data: Motor: R4, 1.998 cm3, 16V, Turbodiesel, Ydelse: 130 hk ved 4.000 o/min, 330 Nm ved 1.800 o/min. 0-100 km/t: 9,9 sek. Topfart: 200 km/t. EU-mix: 16,7 km/l.
Årlig ejerafgift: 4.500 kr.
Totaløkonomi: Mondeo er yderst populær, og den vil sikkert stå stærkt på brugtmarkedet som stationcar med dieselmotor. Afskriven vil trods høj nypris ligge på acceptable 35 procent
Reservedelsindeks:: 117
Service ekskl. materialer:
20.000 km: 1.386 kr.
40.000 km: 1.386 kr.
60.000 km: 1.617 kr.
Pris: 360.699 kr.

Vi synes...Endelig har Mondeo fået den dieselmotor, som den fortjener

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

4 kommentarer

  1. søren nielsen
    26. feb 2010, 14:58

    Jeg har en mondeo tcdi med 130 heste.En dejlig bil; men jeg synes,at dieselforbruget er stort
    når jeg kører med campingvogn.Campingvognen vejer kun 1000 kg total.Alligevel ligger jeg kun med ca 9,5 km/l, hvilket jeg synes er for lavt.

  2. Ole Rasmussen
    21. jun 2010, 00:31

    Jeg har en Mondeo TDCI 130 HK, årg. 2002, 145.000 KM.
    Ved tilkobling "kanlder" motoren højlydt og den har "hård" motorlyd i tomgang når koblingen er trådt i bund.

    Ved 140.000 KM-servce blev der skiftet gløderør startkrans, kobling, trapezformet rem, lejestrammere, remskive til krumtapaksel og vandpumpe m.m. - udgifter for ialt 19.125 kr. excl. moms.

    Værkstedet taler nu om at skifte indsprøjtningsdyserne, som er ret kostbare. - Men kan ikke garantere, at det hjælper.

    Motoren har stor trækkraft og kører 14 km./l

    Er der nogen, der kan hjælpe mig med at løse mine "lydproblemer ? ?
    Venlig hilsen
    Ole Rasmussen

  3. Lars Jensen
    25. jul 2010, 23:05

    Jeg har selv en 2002 tdci og er rigtig glad for den. Hvis du skal skifte dyser eller andre dyre
    Dele så check eBay. Der fås renoverede dele til meget fornuftige priser fra England

  4. Hr Just
    14. okt 2010, 20:37

    er en hjemmeside hvor der er et godt forum, hvor man kan læse og få hjælp
    med diverse problemer der kunne opstå.

    jeg har selv været tæt på at købe en 130hk diesel mondeo, men har læs mig til at
    der er god mulighed for nogle dyre værkstedsbesøg.
    med blandt andet def. Turbo, gearkasse, svinghjul ( specielt hvid der er kørt meget med campingvogn eller ligende ) og i nogle tilfælde har cylinderne
    trukket spåner af cylindervægen = defekt motor.

    så det har desværre afholdt mig fra at vælge en diesel. for at se på benzin.

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud