Saab 9-5 Sedan Aero 2,3T

Biltest af Saab 9-5 Sedan Aero 2,3T Biltest af Saab 9-5 Sedan Aero 2,3T
Skrevet 26. mar 2002 af Bilmagasinet. Foto: Bilmagasinet.dk

Lavtgående jetjager

Se mere om: audi, turbo, motor, saab
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores <a href="/brand/audi" title="Alt Audi indhold på ét sted">Audi</a> og <a href="/brand/saab" title="Alt Saab indhold på ét sted">Saab</a> univers. Audi Saab

Af: Karsten M. Lemche

Saab-navnet sidder på både fly og biler - en af bilerne er 9-5 Aero, der er lige så hurtig, som den er anonym

"SAAB GIVER Ferrari baghjul" stod der i pressen, da Saab introducerede Aero-udgaven af den hedengangne 9000-model i 1993. I mellemaccelerationen fra 80 til 120 km/t i 5. gear var den nemlig et sekund hurtigere end en Ferrari Testarossa.

I dag er 9000 afløst af 9-5, men der ligger stadig en firecylindret motor med turbo under hjelmen. Men efternavnet er stadig Aero, og i dag accelererer den fra 80-120 km/t på 8,9 sek.

Den er hurtig, luksuriøs og stokkonservativ. Alligevel kan man ikke undgå at blive forført af den gamle svensker, især på langture, hvor de lækre lædersæder griber om din krop som en baseball-handske. I forbindelse med sidste års facelift af 9-5 har Saab ændret på sæderne, og det har gjort dem endnu mere komfortable end tidligere.

Saab-ingeniørerne har også pillet lidt ved motoren, så effekten er steget fra 230 til 250 hk og momentet fra 280 til 310 Nm. En forbedring der kan mærkes, også på landevejene. Motoren er nu så kraftig, at forhjulene når at lægge et lille røgslør, før antispin-systemet sætter en stopper for legen.

Men en 9-5 Aero hører ikke til på Striben eller til dækbrænding i Spjald, selv om den ville klare begge discipliner uden de store problemer. Næ, Saab 9-5 Aero hører til på motorvejen. Undervognen på Aero er komfortabel og samtidig så fast, at du kan flyve afsted med 250 km/t med ro i sindet.

Når 9-5 Aero nu er så god, hvorfor ser vi så ikke flere af dem på vejene? Forklaringen er image. Saabs image er sikkerhed og endnu mere blød hat end Volvo, så selv om præstationerne burde give BMW-drengene dybe furer i panden, vil ingen af dem skifte til 9-5.

Det største problem med 9-5 Aero er motorlyden, for vælger du en Audi eller BMW i omegnen af 600.000 kr., følger der en seksløber med under motorhjelmen. Og det er et faktum, at seks cylindre passer bedre end fire foran de nordsjællandske golfklubber.

Men ser du på udstyr og præstationer, er Saab 9-5 mere end et hestehoved foran dem begge. Lædersæder, ESP, soltag, regnsensor og parkeringssensor er blot en del af det overvældende standardudstyr, så måske skulle BMW- og Audi-kunderne lægge vejen forbi Saab forhandleren før de skriver under på deres næste slutseddel. Så kunne de også blære sig med en bil, der kan give en Ferrari baghjul.

Tekniske data: Motor: R4, 2.290 cm3, 16v, turbo. Ydelse: 250 hk v. 5.300 o/min. 350 Nm ved 1.900 o/min. 0-100 km/t: 6,9 sek. Topfart: 250 km/t. EU-Mix: 11,4 km/l. Ejerafgift: 4.500 kr.
Totaløkonomi: Saab navnet klinger ikke så godt i dag som det gjorde for 10 år siden, derfor bør du forvente en afskrivning på 228.000 kr. (ca. 38 pct.) efter tre år og 50.000 km.
Reservedelsindeks: 176
Service ekskl. materialer:
10.000 km: 974,54 kr.
30.000 km: 1732,14 kr.
50.000 km: 1515,35 kr.

Pris: 599.500 kr.

Vi synes...Hvis du har et stort kørselsbehov (og masser af penge), er en Saab 9-5 Aero lige sagen

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud