Alfa Romeo 156 1,9 JTD

Biltest af Alfa Romeo 156 1,9 JTD Biltest af Alfa Romeo 156 1,9 JTD
Skrevet 21. september 2000 af Bilmagasinet.dk. Foto: Bilmagasinet.dk

Diesel? Nej tak!!!

Se mere om: diesel, alfa-romeo
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Alfa-romeo univers. Alfa Romeo

Af: Karsten Lemche

Det er fedt at køre langt i en Alfa, men ikke at køre langt på literen

Alfa Romeo og diesel, det holder ikke, sagde min nabo, da jeg havde forklaret, hvad der gemte sig bag det diskrete JTD-skilt på bilens bagende. For en gangs skyld må jeg erklære mig fuldstændig enig med naboen, for denne 156’er med den lille 1,9 liters dieselmotor hører slet ikke hjemme i Alfa Romeos modelprogram.

Bare tanken om den rystende dieselmotor er nok til at ringe en sygemelding ind til forlaget. Motorlyden, der i benzinversionerne kan sammenlignes med de store værker fra Bach, Beethoven og Mozart, lyder ved koldstart som en kenyaners gebis under en polar-ekspedition. Trrrraaak - tak - traak - tak. Ærlig talt er jeg blevet vældig glad for dieselmotorerne, især turbodiesel-versionerne, der har et kæmpe moment til rådighed til overhalinger på landevejene. Men med indførslen af en lille dieselkværn i Alfa Romeos smukke 156er har dieselfænomenet spredt sig lidt for vidt. Kort efter introduktionen af 156eren havde vi 2,4 JTD til test. En momentkonge uden lige, der ændrede min holdning til kombinationen af dieselmotor og sportssedan. Motoren var tungere end toliters-udgaven, hvilket gjorde dieselfætteren mere understyrende, men det var en fed spand. Diesel var OK!

Nu har vi en 1,9 liters kværn siddende ude foran. Den er lettere, så understyringen er pist væk. Til gengæld forsvandt mega-momentet, da den femte cylinder blev skåret af. Moment-glæden forsvandt.

Bortset fra det er Alfa Romeo 156 stadig en af den slags biler, som man lige skal hente morgenbrød i, eller lige skal hente børnene fra skolen i. Det bliver til mange spontane ture, blot for at komme ud at køre (og der er ingen, der siger, at man skal køre direkte ned til bageren, vel?).

Er man ligeglad med støj og mere interesseret i god økonomi, er 1,9 JTD et godt tilbud med sine 17,2 km/l. Vores brugtekspert siger desuden, at Alfa Romeo 156 holder prisen lige så godt som en Audi A4, og det er ikke så ringe endda.
Det er dog ikke nok til, at vi kan anbefale den lille dieselversion. Køb den store eller - hvis du virkelig vil have noget for pengene - køb en 156 2,0 Twin Spark. Motoren duer, undervognen er bedst, og benzinøkonomien er stadig til at leve med.

Alfa Romeo 156 1,9 JTD 274.001 kr.

Tekniske data
Motor: R4, 1.910 cm3, 8V.
Ydelse: 105 hk ved 4.000 o/min. 255 Nm ved 2.000 o/min. 0-100 km/t: 10,5 sek. Topfart: 188 km/t. EU-mix: 17,2 km/l. Årlig ejerafgift: 4.220 kr.

Totaløkonomi:
Alfa 156 er sprunget ind i alfisternes og økonomidirektørernes hjerter, og afskrivningen er rigtig god (læs lav). Efter tre år og 50.000 km forventes den at tabe ca. 90.000 kr. (34 pct.)
Reservedelsindeks: 127
Service ekskl. materialer:
Ikke oplyst

Vi synes:
Glem diesel, køb en 2,0 Twin Spark

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud