Mitsubishi Pajero Sport Van GLS 3,0

Biltest af Mitsubishi Pajero Sport Van GLS 3,0 Biltest af Mitsubishi Pajero Sport Van GLS 3,0
Skrevet 25. maj 2000 af Bilmagasinet. Foto: Bilmagasinet.dk

Luksus på skovtur

Se mere om: mitsubishi
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Mitsubishi univers. Mitsubishi

Af: Peter Clausen & Thomas Hjortshøj

Mitsubishi Pajero Sport vil være både limousine og offroader

EGENTLIG ER MITSUBISHI Pajero Sport slet ikke en Pajero. Den er baseret på pickup-modellen Strada og skal kæmpe på det hastigt voksende marked for SUVere, firehjulstrækkere med personvognspræg, der især er slået an i USA. Der kører enhver husmor med respekt for sig selv i sådan en tingest, mens de europæiske benzinpriser dæmper den slags lyster i vores del af verden.

En treliters V6 på 177 hk, der via et firetrins automatgear slæber rundt på næsten 1,8 ton bil med aerodynamik som en kontorbygning, sørger også for en solid tørst. Mitsubishi lover 7,6 km/l i snit, men det kræver en ualmindeligt følsom speederfod at nå helt derop - 5-6 km/l er mere realistisk. Bortset fra det er motor og transmission i en helt anden klasse end den 2,5-liters diesel, der er eneste alternativ. Lyden er herlig, og gearkassen skifter silkeblødt, men vindstøjen og rumleriet fra de grove Bridgestone Desert Dueller-dæk minder dig konstant om, at du sidder i en 4x4. Den er også sidevindsfølsom og savner kræfter ved overhalinger på grund af vægten og luftmodstanden, og faktisk gør Pajero Sport sig bedst i byen. Den høje siddeposition og firkantede facon giver et suverænt overblik, og kun i p-huse og snævre gader er den klodset.

Den er også noget stivbenet, mens terrænegenskaberne er fine. I modsætning til flere andre SUVere har den reduktionsgear til det grove, men de færreste offroadere ser nogensinde et mudderhul, og Pajero Sport er først og fremmest møntet på asfaltjunglen. Det ses tydeligt i kabinen, der suger skidt og støv til sig, og der er heller ikke meget arbejdsvogn over luksus som alufælge, aircondition, fartpilot, opvarmede sæder og læderrat.

Alt i alt giver Pajero Sport et noget tvetydigt indtryk, for den vil gerne det hele på en gang, og det er en stor mundfuld at gabe over. Tilmed er den dyr i drift. Prisen på 262.308 kr. inklusive moms er OK, men reservedelene er dyre og værditabet stort. Bruger du bilen privat, skal du desuden af med 4.620 kr. årligt oven i vægtafgiften på 2.870 kr., og dertil kommer benzinregningerne.

Mitsubishi Pajero Sport GLS 3,0 V6 262.308 kr.

Tekniske data
V6, 2.972 cm3, 24V, 177 hk ved 5.000 o/min., 255 Nm ved 4.500 o/min. 0-100 km/t: 11,6 sek. Topfart: 175 km/t. EU-mix: 7,6 km/l. Årlig ejerafgift: 7.490 kr. (privat brug)

Totaløkonomi:
4x4 og benzin er en skidt kombination på brugtmarkedet, og Pajero Sport V6 havner tilmed lidt på mellemhånd i forhold til Toyota Land Cruiser og Land Rover Freelander. Efter tre år og 50.000 km har den tabt 40 procent eller ca. 105.000 kr. - dieselmodellen taber kun 33 procent.
Reservedelsindeks: 178
Service ekskl. materialer:
1.000 km: 1.075 kr.
15.000 km: 1.970 kr.
30.000 km: 2.570 kr.

Vi synes:
Ganske fed vogn, men den sætter sig mellem to stole

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

1 kommentar

  1. Gert Johannesen
    27. mar 2010, 01:30

    Jeg har købt en Mitsubishi Pajero sport 3.0 v 6 .da vi har kørt på motorvejen med en jævn hastighed på 110 km/timen, har vi kørt ca 9 km/liter,og med blandet bykørsel,10 km/liter
    Og med at savne kræfter da vi overhaler, synes jeg ikke man kan sige, den er hurtig afsted

    mvh
    Gert Johannesen

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud