Den frække 308

Billede 1 Billede 1
Skrevet 31. jul 2007 af Morten Brunsgaard Bek. Foto: bilmagasinet.dk

Peugeot 308 RC Z - en brølende løve

Se mere om: cooper, coup, peugeot, motor

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Peugeot univers.

Peugeot
I takt med at vi nærmer os årets vigtigste biludstilling, IAA i Frankfurt i september, myldrer det frem med konceptbiler, som kan beskues og beundres i messehallerne om under to måneder.

Peugeot har forvandlet sin helt nye 308 til et koncept med navnet 308 RC Z, og den smukke coupé står selvfølgelig også som trækplaster på IAA.

Den kun 132 cm høje coupé med fire sæder (2+2, altså med plads til to voksne foran og to børn på bagsædet), benytter store dele af opbygningen fra den nyligt introducerede hatchback, bl.a. i undervognen, interiøret og dele af komfortudstyret.

Ser man bort fra det Peugeot-typiske design med den fremtrædende næse, er noget af det mest interessante at finde under motorhjelmen: Den moderne 1,6 liters motor, der er udviklet i samarbejde med BMW og findes i bl.a. Mini Cooper/Cooper S og Peugeot 207 GT/RC, findes i 308 RC Z i sin hidtil stærkeste udgave. Mens 174 hk har været den maksimale ydelse indtil videre, hjælper twin scroll-turboladere motoren til 218 hk i coupé-konceptet. CO2-udledningen skulle trods ydelsen være på blot 160 g/km.
Den stærke motor og en nykonstrueret manuel gearkasse med seks trin giver 308 RC Z en teoretisk accelerationstid fra 0-100 km/t på 7 sek. og en topfart på 235 km/t.

Selv om der næppe er plads i modelprogrammet til en ´ægte´ coupé uden foldetag, viser konceptbilen former, som vi kan forvente at se på den kommende 308 CC, altså afløseren til den populære coupé-cabriolet-udgave af 307.
Den stærke variant af 1,6 liters motoren kan også finde vej til de sportslige RC-udgaver i 308-familien, der med tiden vil omfatte alt fra hatchbacks over stationcars til en MPV. Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud