Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores FordellerMiniellerBmw og Peugeot univers.
Og så alligevel. BMW hiver en gammel kending op af æsken, som er langt mere praktisk og endnu mere speciel end den kendte udgave med tre døre: Mini Clubman.
I ´the swinging sixties´ var en Clubman en Morris Mini med en speciel front, mens en Traveller var stationcarudgaven - og havde den træpaneler på siden, hed den Countryman. Dagens Clubman svarer til datidens Traveller, altså en lille stationcar. Forvirret? Så læs blot videre.
Clubman-udgaven på den nyeste generation af New Mini har ikke blot to fordøre, men en bagudvendt bagdør i højre side, der åbnes, når højre fordør er lukket op. Den giver nem adgang til bagsædet, hvor der med karrossens forlængelse på 24 cm er blevet plads til hele otte centimeter mere benplads. Ja, det begynder at smage af praktisk bil.
For at gøre Clubman både praktisk og nyskabende, har den to bagdøre, der er hængslet i siden - som en Ford Transit, bare i halv størrelse. Der er nu ikke det store at råbe hurra for, hvad angår bagagerummet, med bagsæderne oppe rummer det 260 liter (samme størrelse som VW Fox), med bagsæderne nede er volumen 930 liter.
Designet svarer foran næsten overens med det, vi kender fra Mini, og forfra er det nemmest at kende Mini Clubman på det højere tag. Bagfra er der ingen tvivl - de store plastarealer om baglygterne, to vinduesviskere og de store greb til bagdørene gør Clubman til helt sin egen.
Og så alligevel ikke, for bortset fra den mindste motor med 95 hk, fås den med de tre andre motorer fra Mini - altså den i fælleskab med Peugeot udviklede 1,6 liters motor med og uden turbo (120 og 174 hk) og den 1,6 liters diesel fra Peugeot med 110 hk.
Mini Clubman er født med de tiltag, som den almindelige Mini også kommer med fra efteråret: Bl.a. Start-stop automatik og display, der viser, hvornår det er mest økonomisk at skifte gear - ganske som i BMW 1-serien.
De danske priser er endnu ikke på plads. I Tyskland bliver Mini Cooper Clubman ¬ 2.100 dyrere end den tilsvarende Mini.
Om Clubman kan fås med trælignende plastikpaneler, melder BMW intet om. Men mon ikke? Læs kommentarer

Billede 1



