Danmark i top med ESP

Billede 1
Billede 1
Skrevet 23. maj 2007 af Carsten Nymann. Foto: bilmagasinet.dk

Danmark har flest biler udstyret med ESP

Se mere om: euro, biler
Mens bilister i Storbritannien, Holland og Irland må sætte deres lid til egen reaktionsevne i en nødsituation, er danskerne det folkefærd, der hyppigst kører i en bil udstyret med ESP (elektronisk stabilitets program).

Det konkluderer en undersøgelse, som organisationen Euro NCAP, der blandt andet sikkerhedstester nye biler, har udført.

Euro NCAP har undersøgt, hvor stor en andel af de solgte biler har ESP som standard i hvert enkelt land.

Sammen med Danmark ligger Tyskland og Sverige øverst i statistikken.

Forskellene de europæiske lande imellem er ifølge Euro NCAP enorme.

I visse lande tilbydes ESP således ikke engang som ekstraudstyr i biler, der ellers sælges med ESP som standard i andre lande.

Især i minibiler, som Opel Corsa, der har ESP som standard i Danmark, kniber det gevaldigt.

Undersøgelsen danner nu baggrund for en kampagne, der under sloganet  choose ESC (vælg ESP), skal udbrede kendskabet til sikkerhedssystemet blandt de europæiske bilkunder.

 Bilproducenterne og distributørerne reagerer på kundernes krav, så derfor er det vigtigt, at kunderne kender til dette livsnødvendige udstyr, siger generalsekretær i Euro NCAP, Adrian Hobbs. Læs kommentarer

Se lige her!

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud