Store Aston-planer

Billede 1
Billede 1
Skrevet 10. maj 2007 af Thorkil Sevelsted. Foto: bilmagasinet.dk

Aston Martin vil være verdens bedste

Se mere om: gt, martin, formel, Ferrari, aston martin

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ferrari og Aston martin univers.

Ferrari Aston Martin
Aston Martin går tilsyneladende en lys fremtid i møde, efter at Ford har solgt hovedparten af aktierne. De nye ejeres ambitioner fejler ikke noget. Aston Martin skal simpelthen bygge verdens bedste sports-GT, verdens bedste luksus-GT og verdens bedste sportssedan. Og så skal flagskibet DBS hæve sig over dem alle.

Det siger den ene af mændene bag købet, den amerikanske finansmand og Aston Martin-entusiast John Sinders til Automobile Magazine. Den anden er Dave Richards fra Prodrive med en fortid i både Benetton- og BAR-teamet i Formel 1.

Desuden skal Aston Martin engagere sig mere i motorsport. John Sinders forestiller sig en Aston Martin-klasse som pendant til Porsche Cup og Ferrari Challenge. Han vil også have Aston Martin med i den amerikansk Le Mans-serie

Med den næste DBS går firmaet direkte efter biler som ferrari F430 og Lamborghini Gallardo. Nye motorer skal være med til at hæve Aston Martin. Hvis Aston Martin-bossen Ulrich Bez får sin vilje - og det gør han - bliver der ikke tale om hverken turboladere eller kompressorer, men motorer, der er født med de nødvendige kræfter.

Næste nye model bliver sportssedanen Rapide, som var planlagt allerede før salget. Og så skal firmaet ellers undgå at lave for mange fejl, siger John Sinders. Hertil hører efter hans mening at gå efter mindre og billigere sportsvogne for at opnå større salgstal, at bygge en SUV og at engagere sig i Formel 1.

At de nye ejere synes at have fået Aston Martin til en favorabel pris, ses af, at en dem, det kuwaitiske selskab Investment Dar, allerede har fået et købstilbud på sin 50 procents aktiepost på 720 millioner dollar eller 50 procent mere, end firmaet betalte. Dar har dog ikke tænkt sig at sælge ud, men at medvirke til ny udvikling af Aston Martin og derefter tiltrække nye investorer, som kan tilføre mærket værdi.

Foto: Aston Martin Rapide. Læs kommentarer

Se lige her!

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud