VW Up High 1,0 75 hk
Aircondition skal tilkøbes til 5.000 kr. og det samme skal en DK-pakke til 9.000 kr, der giver dig alt, hvad du reelt har brug for: Maps & More-navigation (ikke afbilledet), parkeringssensorer bag, fartpilot og multifunktionsanlæg.
At testbilen tillige har fået sportspakken med 15 mm sænket undervogn og 16” fælge (standard: 15”) til 8.900 kr. virker umiddelbart ikke som en god idé, for under den første test brokkede jeg mig over, at Up blev for hård - og at navigationsanlægget i øvrigt var sløvt i optrækket. Enten tog jeg fejl - eller også kører Up’en bare på jævnere asfalt her i København: Den er fast og på mærkerne men på intet tidspunkt overrumplet af underlaget. Selv på motorvejen er den komfortabel, også når du kører med speederen i bund. Det bærbare Maps & More-navigationsanlæg, der også har Bluetooth og diverse statusopdateringer på bilens tilstand, må have fået en opdatering, for det fungerer hurtigt og upåklageligt i dag.
Læs kommentarer