Næste trin i prislisten er en Trendline til 257.996 kr. for en 1,2 TSI 105 hk med 15" stålfælge, sædevarme for og 2-zone klima, men det fremgår ikke af det hidtil offentliggjorte materiale, hvorfor merprisen for Trendline er så høj. Med DSG-gear koster en 5-dørs 1,2 105 hk Trendline 282.998 kr.
Der fås også 1,4 TSI med 122 og 140 hk. Sidstnævnte har cylinderfrakobling, hvor to af de fire cylindre slås fra, når der ikke er brug for dem. Den 140-hestes har et snitforbrug på 18,9 km/l med manuelt gear.
Den hidtidige 1,6 TDI fås i en neddroslet version på 90 hk og 26,3 km/l, og fås med 5-trins manuelt gear eller 7-trins DSG-gear. Den almindelige udgave har 105 hk og samme forbrugstal.
Den 2-liters TDI-motor er modificeret til 150 hk og har et snitforbrug for 5-dørs på 24,4 km/l med 6-trins manuel gear og 22,2 km/l med 6-trins DSG-gear.