Honda har haft stor succes med den nuværende CR-V der, ulig tidernes trend, har solgt flot på det danske marked. Det skyldes hovedsageligt en attraktiv prisfastsættelse for den velkørende SUV kunne kun fås med benzinmotor og firehjulstræk.
Dét og meget mere ændres når fjerde generation lander hos de danske Honda forhandlere i midten af november i år. Motorprogrammet suppleres af en dieselmotor og der bliver sågar mulighed for en benzinversion med kun tohjulstræk, en rendyrket danskerfavorit.
Foruden at være en populær salgsvare er den nuværende CR-V både flot og velkørende, og den nye bliver ingen undtagelse. Honda har iklædt CR-V et sportsligt outfit, der er både aggressivt og dynamisk med iøjefaldende designelementer som de boomerangformede baglygter.
Læs kommentarer