Skrevet 2. okt 2012 af Thomas Wulff. Foto: Honda

Honda CR-V 2,0 i-VTEC 2WD

Som nævnt får den hidtidige 2-liters benzinmotor selskab af en 2,2-liters diesel. I begge tilfælde er der tale om allerede kendte Honda-motorer, men de to 4-cylindret maskiner er blevet miljøoptimeret hvilket også bidrager til forbedret forbrugstal. Alene for dieselmotoren, der yder 150 hk og 350 Nm, er CO2-udslippet reduceret med 12 procent. Herhjemme ønsker Honda at sælge flest benzinmotoren, men på vores testtur i omegnen af München viste dieselmaskinen sig som det bedste valg. For selv om effekten er øget med 5 hk til nu 155 hk savner den 2-liters benzinmotor et kraftoverskud til en bil af denne kaliber. Du er bedre stillet med dieselmotoren, der dog kun fås i kombination med firehjulstræksystemet, for dieselmotorens flere kræfter fungerer glimrende i CR-V, specielt i kombination med den præcise 6-trins manuelle gearkasse. Honda insisterer stædigt på at fastholde deres 5-trins automatgearkasse, der dog er forbedret, men stadig håbløs umoderne. I midten af 2013 udvides motorprogrammet med en mindre 1,6-liters diesel, der får 120 hk og 300 Nm.

Det afgørende for modellens fremtid bliver prisen og det ved den danske Honda Importør, der arbejder i hærdigt på at fastholde det nuværende lave prisniveau. Lykkes det kan successen fortsætte.

Honda CR-V 2,0 i-VTEC 2WD
Motor: R4, 1.997 cm³, 16V
Ydelse: 155 hk ved 6.500 o/min
Drejningsmoment: 192 Nm ved 4.300 o/min
Egenvægt: 1.456 kg
Acc. 0-100 km/t: 10,0 sek.
Tophastighed: 190 km/t
Forbrug, bl. kørsel: 13,8 km/l
CO2-udledning: 168 g/km
Grundpris: ca. 350.000 kr.

Læs kommentarer

Næste »

Se mere om: honda, cr-v

Stor konkurrence

Mest læste

Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud