Range Rover
I en ikke alt for fjern fortid var det stort set umuligt at forestille sig en Range Rover uden V8-motor, selvom den dog fandtes med 6-cylindrede motorer. Sådan er det ikke mere. Skal det være diesel, fås den nye generation nu udelukkende med en 3-liters V6, men ydelsen svarer til det, der blev vredet ud af den gamle diesel-V8 på 4,4 liter - det vil sige 258 hk. Forbruget skulle være reduceret med 22 pct., og det hjælper også, at den nye Range Rover er produceret i aluminium, hvilket er med til at gøre den op til 420 kg lettere end forgængeren. Det er den første SUV, der er fremstillet i dette materiale.
Læs kommentarer