Citroën DS3 Cabrio Skrevet 13. okt 2012 af Christian Richter. Foto: Christian Richter

Paris: 12 hotte nyheder

Citroën DS3 Cabrio

I gamle dage var rulletag standardudstyr på Citroën 2CV, som er en af de absolut billigste og mest simple modeller, Citroën nogensinde har bygget. I dag fremviser franskmændene stolt en version af den lille eksklusive DS3 med en lignende tagkonstruktion på mærkets store stand i Paris.

Det er dog lidt af en tilsnigelse at kalde DS3 for en cabriolet, for bilen kan ikke åbnes helt - reelt er der tale om et meget stort stofsoltag. I forhold til en helt åben bil har denne løsning dog en række fordele: Foldetaget optager ikke ret meget plads, og derfor er bagagerummet kun skrumpet med 20 liter til 225 liter med taget nede.

Det er også muligt at lukke taget under kørsel helt op til 120 km/t, og det tager kun 16 sekunder. Derudover har DS3 kun taget 25 kg på i vægt, hvor en helt åben cabriolet tager omkring 100 kg på i forhold til den lukkede udgave. Det sker, fordi en åben bil skal stives af for at kompensere for de manglende tagdele.

DS3 Cabrio er på gaden til foråret.

Læs kommentarer

Næste »

Stor konkurrence

Mest læste

Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud