Volvo V40 Cross Country Skrevet 13. okt 2012 af Christian Richter. Foto: Christian Richter

Paris: 12 hotte nyheder

Volvo V40 Cross Country

Cross Country-versionen af Volvo V40 er til dem, der gerne vil have en bil, som ser en lille smule hårdere ud end standardversionen. Men bilen med det barske udseende er ikke meget mere terrængående end den almindelige V40. Nuvel, undervognen er hævet med 40 mm, men derudover består ændringerne af særlige alufælge, et barskere sæt kofangere for og bag med masser af sort plastik samt sideskørter med aluminiumsdetaljer. Der er dog mulighed for at tilkøbe firehjulstræk, hvis man ønsker at bakke udseendet lidt op - det fås dog kun på topmodellen T5 med turbomotor og 254 hk. Men så står den lille bil også så godt fast, at den når 100 km/t på kun 6,1 sekund. V40 Cross Country fås også med en lidt mindre kraftig benzinmotor på 180 hk (T4) samt tre dieselmaskiner med mellem 115 og 177 hk (D2, D3 og D5).

Læs kommentarer

Næste »

Stor konkurrence

Mest læste

Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud