Kia har verdenspremiere på den tredørs udgave af den nye Ceed, Proceed. Den vil kunne fås med samme motorer og udstyrsniveauer som den almindelige Ceed.
Fords store stjerne i Paris er den nye Mondeo, men de viser også en helt ny mini-SUV. Den skal konkurrere mod nye søsterbiler fra Opel og Chevrolet, og det er dermed slået fast, at vi reelt har en ny bilklasse på markedet. Ford EcoSport er baseret på samme platform som Ford Fiesta.
EcoSport introduceres med Fords egen 3-cylindrede 1-liters benzinmotor med turbo og 120 hk/170 Nm. Med variabel justering af knastakslen yder den sit maksimale moment allerede fra 1.300 o/min. Den er udviklet og skal bygges i Sydamerika, og er Fords anden SUV i nyere tid efter den mellemstore Kuga. I 2013 følger en stor SUV i form af den amerikanske Ford Edge, der skal introduceres i en europæisk variant.