De fleste forbinder Volvo med høj sikkerhed, hvilket ikke er uden grund, da svenskerne altid er gået forrest med opfindelser, der har gjort det mere sikkert at køre bil.
Den nye Volvo V40 har netop været igennem Euro NCAP's crashtest, og resultatet er yderst imponerende. Ingen anden bil på markedet har opnået så høj en rating som den flotte, nye V40.
Især sikkerhedssystemer som Volvos Pedestrian Detection og City Safety med Full Auto Brake er med til at give V40 topkarakter. Og den helt nye fodgænger-airbag, der springer frem udvendigt mellem fronthjelm og forrude, er et hit, når det gælder point for fodgænger-sikkerhed.
"Et fantastisk resultat. Vi er meget stolte over at have en af verdens sikreste biler, og vi er nået endnu et vigtigt skridt videre hen mod vores 2020 mål om, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en Volvo," siger Thomas Broberg, sikkerhedsekspert hos Volvo Car Corporation.
Den nye V40 havde officiel Danmarkspremiere denne weekend hos de danske forhandlere.
Klik på Næste for at se V40 fra alle vinkler.
Læs kommentarer