Bil Magasinet går på Børsen

Skrevet 31. aug 2012 af Mikkel Thomsager. Foto: bilmagasinet.dk

I dag har Bil Magasinet premiere som leverandør af motorstof til dagbladet Børsen. Betyder det, at du kan læse Bil Magasinet i Børsen? Nej!

I dag har vi så premiere på vort hidtil største samarbejde med et andet medie, nemlig som fast ugentlig leverandør af motorstof til dagbladet Børsen, som i samme ombæring lancerer en ny bilsektion.

Betyder det, at du kan læse Bil Magasinet i Børsen? Nej! Artiklerne i Børsen laves specielt til dagbladet, og der kommer ikke til at stå "Bil Magasinet" nogle steder i Børsen. Nogle emner vil selvsagt være de samme, og forfatterne vil gå igen, men artiklerne vil være forskellige, også selv om vi skriver om den samme bil.

Vi har også ansat en ny mand, som udelukkende skal tage sig af den nye opgave. Christian Richter starter på Bil Magasinet på mandag den 1. september. Hans primære opgave bliver at producere de ugentlige sider til Børsen.

På redaktionen glæder vi os meget til den nye opgave, ikke mindst fordi det giver os adgang til artikler, som vi hidtil har været forholdt i Bil Magasinet. Så Bil Magasinet bliver også bedre af det nye samarbejde med Børsen.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud